Ny app bringer skibets drift ned i lommen
Nu bliver det muligt for inspektører, maskinchefer og andre teknisk- og driftsansvarlige nøglepersoner i land og til søs i rederier, at følge med live i enkelte skibes drift fra mobiltelefonen. Det skriver Wärtsilä i en pressemeddelelse.
Det er motor- og teknologikoncernen Wärtsilä, som har udnyttet den know-how, virksomheden fik fra overtagelsen af den finske it-virksomhed Emiram, til at udvikle en smart phone-app. Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med verdens næststørste krydstogtrederi Royal Caribbean Cruises.
Den bagvedliggende software baserer sig på et miks af opsamlet historiske data (Big Data) og realtime driftsdata, behandlet af en algoritme, der analyserer dataene, og på baggrund heraf, forudsiger scenarier før de indtræffer.
Bedre beslutningsprocesser
App’en har som mål at være et allestedsnærværende vindue, det altid ligger i lommen, eller med andre ord et interface til de medarbejdede, der skal forholde sig til disse driftsdata og handle på dem.
– Nu kan industrien høste frugterne af de muligheder, digitaliseringen giver. Eniram Mobile giver en uhørt høj gennemsigtighed, ikke bare til brug for en bedre beslutningsproces, men også til at vores kunder kan skabe nye og bedre arbejdsgange. Det gør dem i stand til at reagere langt hurtigere, end man kunne tidligere, på potentielle operationelle problemstillinger, udtaler Johan Backas, direktør i Eniram.
De notifikationer, app’en kan give, dækker et bredt operationelt spekter. Bl.a. i forhold til energi management og sikkerhed. Men app’en kan også vise den seneste information om fart, trim, krængning og vind- og vejrforhold, både live fra skibets position og med en udsigt for den planlagte sejlrute.
Eniram har udviklet på app’en gennem 2017 sammen med rederipartneren Royal Caribbean Cruises.