23948sdkhjf

To shipping-direktører dømt for ophugning i Indien

I Holland er rederiet Seatrade og to at dets direktører blevet dømt for at sende fire skibe til ophugning på strande tilbage i 2012.

I Holland er et rederi for første gang blevet dømt for at sende skibe til ophugning på strande. Det skriver Reuters. 

Det er retten i Rotterdam, der har tildelt rederiet Seatrade og to af dets direktører bøder på op til 750.000 euro, svarende til ca. 5,6 mio. kroner. Derudover er de to direktører blevet frataget retten til at arbejde i et rederi i et år, men de undgik den fængselsstraf, som anklager gik efter. 

Ifølge retten har Seatrade overtråd EU-regler, da de sendte skibene til Indien for at blive hugget op i 2012. Skibene endte på strande i Indien, Bangladesh og Tyrkiet.

– Det er almindeligt kendt, at beaching af et skib og ophugning af det på stedet forurener vand og luft, og at uuddannede arbejdere mangler ekspertisen til at håndtere farlige materialer. Disse metoder forårsager flere dødsfald hvert år, har retten udtalt.

Retten lagde vægt på, at skibenes destination var ophugning, da de forlod havne i henholsvis Rotterdam og Hamborg. Dermed var de at betragte som affald og i strid med lovgivning, som forbyder forsendelse at affald fra EU til Indien.

Seatrade har ifølge Reuters indikeret, at man vil appelere dommen.

- Der er overraskelse og utilfredshed over bøderne og de professionelle forbud mod to direktører. Seatrade vil gerne understrege, at ophugning er et yderst udfordrende område for det internationale samfund som helhed, siger rederiets talsmand Cor Radings ifølge Reuters.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093