23948sdkhjf

Maskinmestre kritiserer fyring af formand

Der er lagt op til rivegilde på den årlige generalforsamling i Maskinmestrenes Forening, efter at flere medlemmer retter skarp kritik mod bestyrelsen.

Det kommer til at gå hedt for sig, når der den 14. marts er generalforsamling i Maskinmestrenes Forening.

Det skriver Jyske Vestkysten efter at have talt med flere medlemmer, der alle er stærkt utilfredse med bestyrelsens håndtering af den sag, som endte med en ekskludering af foreningens formand Per Jørgensen.

Ekskluderingen skete, efter at Per Jørgensen havde brugt foreningens kreditkort til private formål. Maskinmester Johnny Nielsen fra Randers undrer sig dog over, hvorfor bestyrelsen ikke har grebet ind tidligere. I et brev til bestyrelsen henviser han til noter i foreningens regnskab, som indikerer, at bestyrelsen på et tidligere tidspunkt må have vist besked om privatforbruget.

- Bestyrelsen har været påfaldende tavs. Det er dårlig ledelse af foreningen, når der ikke informeres om så alvorlige tiltag, skriver Johnny Nielsen ifølge Jyske Vestkysten.

Han mener også, at generalforsamlingen ikke er lovligt indkaldt, fordi hverken bestyrelseskandidater eller indsendte forslag var offentliggjort i februar-udgaven af foreningens medlemsblad, som de bør være. 

Johnny Nielsens brev bliver bakket op af fire andre medlemmer, heriblandt Morten Kaasen, der er formand for den sønderjyske kreds. 

- Vi har forsøgt at få ud af bestyrelsen, om der skal vælges en ny formand, men det var komplet umuligt at få noget at vide, og vi kunne derfor ikke nå at komme med kandidater før fristen, som ifølge vedtægterne udløb 15. januar, siger han til Jyske Vestkysten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14