23948sdkhjf

Mærsk støtter dansk cyberindsats

Torsdag slog forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at Rusland var ansvarlig for det cyberangreb, der i sommer ramte A.P. Møller - Mærsk. Det kostede rederiet mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner, lød vurderingerne tidligere fra Mærsk.

I det seneste forsvarsforlig blev der øremærket flere penge til at bekæmpe lignende angreb, mens de vestlige lande i højere grad er i dialog om den slags trusler. Det støtter rederiet nu op om.

- Vi støtter fuldt ud mere international fokus og flere tiltag, som kan bekæmpe cyberkriminalitet inklusiv det danske forsvarsministeriums specifikke initiativer om at udvikle en strategi og øge Danmarks evner inden for cybersikkerhed, skriver Mærsk i en mail til Berlingske.

Mærsk vil dog ikke forholde sig til, at Rusland eftersigende skulle stå bag angrebet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094