Her er havets professionelle redningsmænd
Redningsvæsenet blev oprettet helt tilbage i 1852. Dengang var det fiskerne, der satte livet på spil, og selvom Kystredningstjenesten i dag er professionel, består ånden fra gamle dage endnu. Søfart tog forbi Gedser
Hvis du har rejst på Jyllands vestkyst, kender du dem. De solide røde murstenshuse på kysten med grønne porte prydet af to danske flag.
Nogle er lavet om til museum med den originale træbåd indenfor, mens andre stadig fungerer med nyt materiel bag portene, der symboliserer århundreders heltemod.
Intet mindre kan beskrive det, for hvem har lyst til at kaste sig ud i Vesterhavets brusen i en træbåd fra 1912?
Det var dengang fiskerne, som satte livet på spil i deres fritid, og sådan er det til dels i dag, selvom Kystredningstjenesten er en topprofessionel organisation under Søværnet. Men det frivillige element består, og det er tydeligt på en af landets store stationer, Kystredningsstation Gedser, der har fire fuldtidsansatte og syv frivillige/rådighedsansatte - samt fire reserve-redningsmænd.
Tysk pres
Der er masser af plads på parkeringspladsen i havnens yderkant. Færgen til Tyskland er ved at forlade lejet, og vi tjekker ind efter aftale med stationsleder Brian Bennetsen. Han beretter, at Kystredningsstation Gedser blev oprettet i 1925 efter tysk pres.
- Dengang var det frivillige alle sammen, mens det i dag er en blanding. Det var en robåd til at starte med, og siden blev stationen opgraderet med en motorredningsbåd, siger han og tilføjer:
- Der havde tidligere været en del strandinger på Gedser Rev og Rødsand, som havde kostet menneskeliv.
I 1989 fik stationen et terrængående køretøj med trailer og en gummibåd efter, og i 1991 fik den L.W. DAM, samt en ny hurtig FRB - en såkaldt fast rescue boat (se boks).
Frivillige i dag
Stationsleder, Brian Bennetsen, startede selv som frivillig i 1984.
- Dengang havde vi typisk 25 aktioner om året, men i kraft af et bedre og hurtigere materiel kan vi komme længere omkring i dag, og er nu på over 70 aktioner om året. Så stationen har udviklet sig meget, fastslår han.
Der er imidlertid andre, som stadig er frivillige. Bruno Rasmussen, som er lidt oppe i årene, er en af dem.
- Det er lidt en livsstil. Jeg kommer gladeligt herned på stationen hver eneste dag for at snakke lidt og hygge mig sammen med de andre, beretter han og tilføjer:
- Jeg kunne jo gå hjem på pension, hvis jeg ville. Men her er et godt fællesskab. Og når alarmen lyder, tænker man ikke på andet end at komme af sted.
Ud på vandet
Fuldtidsansatte Casper Hansen er i slutningen af tyverne. Han har været her et år på fuld tid og før det tilknyttet som frivillig i tre år. Og han er kaptajn, da vi skal ud og sejle i den lille FRB’er:
Det adrætte fartøj hamrer snart udover vandet, mens skummet sprøjter om ørene på os, og Casper fortæller om sit karrierevalg, der er inspireret af både far og farfar. Begge har nemlig været på Redningsstation Gedser:
- Jeg bor hernede, og de søgte medarbejdere på stationen. Jeg synes, det lød spændende og udfordrende, noget jeg gerne ville bruge min fritid på, siger han og uddyber:
- Jeg havde været mekaniker i mange år, men der skulle ske noget andet. Det er lidt en livsstil, du skal hele tiden have mulighed for udkald i baghovedet, og det gør at man er nødt til at agere i hverdagen.
- Jeg tager ikke lige en uanmeldt tur til København, siger han og erkender, at udfordringen for en yngre mand netop er, at man ikke kan være helt så spontan som mange andre.
Altid klar
Da vi har sejlet noget tid skifter vi over i den store båd, L.W. DAM, midt på søen, mens fartøjerne forsigtigt slår mod hinanden i det vuggende hav.
Her bliver vi igen modtaget af stationsleder Brian Bennetsen.
L.W. DAM gør en stor forskel for folkene, især ved eftersøgninger og i aktioner, der strækker sig over mange timer med flere aktører og til de tunge opgaver, beretter han, mens han holder øje med søen fra broen. Stationslederen tilføjer:
- I 2012 fik vi FRB09 og den sejler 10 knob hurtigere end den tidligere båd. Den gør en stor forskel. Vi har i dag det materiel, der giver mening for en station i et farvandsområde som vores. Vi har også et godt redningskøretøj med RHIB på trailer, vi kan bruge til det kystnære og på stranden. L.W. DAM er 27 år og skal på et tidspunkt udskiftes med noget nyere, forklarer han.
JRCC er ansvarlig
Siden Søværnets Operative Kommando blev nedlagt har JRCC (Joint rescue and Coordination Center, se boks, red.) ansvaret for alt, hvad der handler om redning til søs. De bestemmer, hvilke enheder man har at trække på i det pågældende farvand.
- Når folk ringer 112 sendes oplysningerne videre til JRCC, tegner de klart, hvem der har ansvaret og hvem der har opgaven. En OSC - on scene coordinator - bliver udpeget af JRCC, forklarer Brian Bennetsen. Da vi er kommet ind på land igen får vi en kop kaffe i stuen, der samtidig er operationelt hovedkvarter. Og stationslederen erkender, at der kan være udfordringer, ved at folk i dag bor ét sted og arbejder et andet sted, mens børnene skal til fodbold et tredje sted.
- Vi har jo ikke de arbejdspladser i lokalområdet, der var før og ikke så mange unge, men vi har ikke problemer med rekruttering pt., fastslår han.
Dermed kan Kystredningsstation Gedser i mange år frem stille klar til afgang inden for et kvarter. Som Brian Bennetsen udtrykker det:
- Også om natten, for når alarmen går, så er det ud af sengen, ind til højre, op på cyklen og af sted!
FAKTA: Beredskabet til søs
Det primære redningsberedskab er Flyvevåbnets redningshelikopter og Kystredningstjenesten.
Dernæst står en række andre klar til at hjælpe:
Søværnets enheder rykker selvfølgelig ud, samt Falck og Marinehjemmeværnet (som normalt hovedsageligt håndterer farvandsovervågning).
Dertil kommer tyske og svenske SAR-fartøjer og hjælper i tilfælde af en større aktion.
Og fiskerikontrollen, lodsbåde, vindmølleskibe og andre på vandet – og alle hjælper, når det kniber.
Endelig har den almennyttige forening Dansk Søredningsselskab, der blev oprettet i 2010, 10 stationer fordelt i landet.
Hvor er redningsstationerne?
Chr. Ø, Nexø, Rønne, Klintholm, Gedser, Grenå, Anholt, Sæby, Østerby, Skagen, Hirtshals, Thorup Strand, Hanstholm, Nr. Vorupør, Agger, Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg, Sønderho og Rømø.
Her er Gedsers to SAR-både
L.W. DAM: Længde: 23,3 m. Bredde: 5,6 m. Dybgang: 1,7 m.
Bygget i 1991. Stålskrog og aluminium overbygning.
Maskinrum: 2 x Stilbar skruer. Maks fart: 18 knob.
FRB09: Længde: 10,8 m. Bredde: 3,30 m. Dybgang: 0,55 m.
Byggeår: 2012 Maks. fart: 42 knob. Bygget i aluminium.
Maskinrum: 2 x 435 HK. Volvo med waterjet.
Artiklen er en del af temaet VIDEO.
