23948sdkhjf

Dan Pilot indleder ny fartøjsserie

LODSBÅDE: Nybygget lodsbåd leveret ved kaj i Svendborg. Yderligere 10 søsterfartøjer undervejs fra Estland

Dan Pilot tog sidste uge levering af den første af i alt 11 nye lodsbåde fra estiske Baltic Workboats Shipyard. ’Danpilot Charlie’, som nybygningen hedder, blev leveret ved lodseriets hovedkvarter i Svendborg af værftet.

Læs også: Her er Danmarks nye lodsbåd

Den nye serie af lodsbåde med typebetegnelsen Pilot 1500WP skal sammen med en serie af Dan Pilots nyere standardfartøjer fra svenske Docksta-værftet udgøre grundstammen i lodseriets flåde på små 30 fartøjer i de kommende år.

Baltic Workboats Shipyard leverede i 2016 også to noget større nybygninger til Dan Pilot, ’Danpilot Alfa’ og ’Danpilot Beta’, til brug ud fra henholdsvis Gedser og Skagen. Begge steder stiller særlige krav til den anvendte lodsbådstonnage, hvorfor disse skiller sig ud fra det øvrige flådefornyelsesprogram.

Ifølge Fyns Amts Avis’ og FAA.dk’s Søsiden skal ’Danpilot Charlie’ i første omgang anvendes til træning af Dan Pilots bådfører i forhold til den nye fartøjsserie ud fra Nyborg. Senere får det nye fartøj fast base i Røsnæs. Dan Pilot har tidligere oplyst til Søfart, at leveringen af hele serien ventes gennemført inden udgangen af 2018.

Læs også: Nye harsh environment-fartøjer til Dan Pilot

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093