Torm henter 600 millioner til nye skibe
Investorerne bakker rederiet op i rettet emission
Torm har netop gennemført en rettet emission på 100 mio. dollars (600 mio. kroner). Det meddeler rederiet i en meddelelse til børsen.
- Jeg er meget tilfreds med, at Torm har fået opbakning fra investorer, som deler vores tiltro til produkttankmarkedet og vores One Torm platform. Denne transaktion gør det muligt for os at investere i skibe til en meget attraktiv pris og samtidig have ressourcer til også at udnytte andre muligheder i markedet, siger executive director Jacob Meldgaard i meddelelsen. Søfart var med på pressebriefingen i sidste uge - læs her
De nye aktier er godkendt til notering på børsen Nasdaq New York, hvor Torm netop har gjort comeback efter flere års fravær.