23948sdkhjf

Ny Torm-aktieudvidelse skal finansiere ordrebog

Produkttankrederiet vil udstede 12,5 mio. nye A-aktier. Provenuet skal bruges til at forstærke flåden. Meddelelsen kommer samtidig med et varsel om et stort overskud på driften for 2017
Det er rart at få en positiv regnskabsnyhed ud i forbindelse med en aktieemission. Og en sådan kunne Torm plc. præsentere, siden man forventer et overskud på driften (EBITDA) på 155-160 mio. US$ for regnskabsåret 2017. Overskuddet efter skat vil dog blive væsentlig mindre - mellem 0-5 mio. US$, forlyder det fra selskabet.

Meddelelsen kommer samtidig med, at Torm plc. udsteder 12,5 mio. nye A-aktier. Kapitalfonden Oaktree Capital Management, der i dag ejer 63,5 procent af A-aktierne, har garanteret et provenu på mindst 100 mio. US$, og efter aktieudvidelsen vil Oaktree sidde på 65 procent af aktierne.

På en telekonference i dag holdt CEO Jacob Meldgaard kortene tæt til kroppen ift. adressen på øvrige nye investorer, men det handler om EU- og UK-investorer, forlyder det.

På to stærke ben

Provenuet fra aktieudvidelsen vil dels gå til at konsolidere virksomhedens likvider, der vil være på 300 mio. US$ efter aktieemissionen. Dels til at købe ny tonnage, via nybygninger.

CEO Jacob Meldgaard pointerede, at det er første gang siden 2010, at dansk shipping rejser penge på Børsen.

- Vi er glade og stolte over, at vi kan rejse 100 mio. dollar, som er garanteret via Oaktree. Jeg hæfter mig ved, at vi har stærk opbakning fra Oaktree, som har været villig til at bakke emissionen op - og er villig til at tegne alle aktier, vi udsteder, siger han og tilføjer, at den solide drift af rederiet er det andet ben, der gør Torm interessant for investorerne.

Ny tonnage

Dirktøren lægger ikke skjul på, at man prioriterer ny tonnage højt.

- I 2019 får vi leveret to ny LR-tankere af Guangzhou Shipyard International. De har en værdi af 74 mio. US, og herunder udvider vi relationen til APM AMRO, siger Jacob Meldgaard med henvisning til, at den hollandske bank er med til at finansiere de to produkttankere.

- Og vi har fortsat fire optioner på hånden til attraktive priser hos GSI, tilføjer han og understreger, at de nye skibe bl.a. har de snart påkrævede ballastvandsystemer installeret ved leveringen samt mulighed for at installere tidssvarende scrubbere.

- Men vi vil også se på andre attraktive investeringsmuligheder for skibe, der allerede er på vandet, siger han med henvisning til, at det ikke kun er nybygget tonnage, ledelsen ser på.

Anden vækst

Udvidelse giver imidlertid også mulighed for at investere i anden vækst end nye skibe, fastslår Jacob Melgaard:

- Alle pengene bliver ikke brugt i et 'one-go' - vi har også mulighed for at se på andre områder. Med udvidelsen har vi 300 mio. US$ i likvider, og vi er trygge ved, at vi kan skabe yderligere vækst.

- Værdiskabelsen i Torm ser vi imidlertid ved, at vi har kontrollen med skibene, understreger Jacob Meldgaard som svar på et spørgsmål, om man vil købe sig ind i andre produkttankrederier. I så fald bliver det som kontrollerende ejer.
Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094