Tyrkiet vil lave alternativ til Bosporusstrædet
Passagen af over 40.000 skibe årligt gør Bosporusstrædet til en af verdens travleste vandveje. For at reducere trafikken vil de tyrkiske myndigheder etablere en ny kanal, Kanal Istanbul. Det skriver Reuters.
Arbejdet på den 45 km lange kanal, som vil forbinde Sortehavet med Marmarahavet vest for Bosporus, vil begynde allerede i år, oplyser Tyrkiets transportminister, Ahmet Arslan, og tilføjer, det bliver Tyrkiets hidtil dyreste projekt.
Den nye kanal bliver underlagt Montreux Konventionerne om brug af stræder, der garanterer civile fartøjer fri adgang i fredstid. Tyrkiet ventes at ville opkræve gebyr fra skibe, som anvender den nye kanal.
Kanal Istanbul får en vanddybde på 23 meter og en bredde mellem 250 og 1.000 meter. Kanalen skal gå fra Durusu-regionen på Istanbuls Sortehavskyst til Kucukcekmece søen ved Marmarahavet.