23948sdkhjf

Tuco skal bygge nye både til forsvaret

Værftet i Faaborg underskriver kontrakt med FMI på to fartøjer til søopmålingsopgaver i indre danske farvande

Tuco Yacht Værft har netop underskrevet kontrakt med FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse) på to specialudviklede to både til søopmåling

- Vi er fantastisk begejstrede og stolte af, at Forsvaret har valgt os. Vi har arbejdet hårdt, og underskrivelsen af kontrakten er en blåstempling af den teknologi og de produkter, vi har arbejdet på at udvikle og forfine gennem mange år. Vi håber, at vi med disse to hydrografibåde kan medvirke til at bringe Forsvarets materiel til et endnu højere niveau. Vi ser frem til et stærkt samarbejde både nu og i fremtiden, siger Jonas Pedersen, administrernede direktør ved Tuco Yacht Værft, i en pressemeddelelse fra det værftet i Faaborg.

De nye fartøjer skal erstatte to af Søværnets efterhånden udtjente fartøjer. Bådene er baseret på Tucos ProZero-koncept og designet til at muliggøre fuld brug af den seneste teknologi på området for søopmåling.

 

Bådene er indrettet til to hydrografikyndige fagpersoner samt en skibsfører. Skrogdesignet er specielt rettet mod at imødegå to udfordringer, der er svære at løse på én gang: kapacitet til at operere i ikke-kortlagte lavvandsområder, hvor der er risiko for grundstødning, på den ene side og krængnings- og retningsstabilitet på den anden. Bådene er udstyret med jet-drev og stabiliserende detaljer, hvilket gør dem særdeles adrætte og sødygtige. Designet muliggør mere effektiv opmåling i mange vejrforhold og skrogets hydrodynamiske profil sørger for at mindske turbulens og vibration, således at måleudstyret ikke forstyrres. Det effektive design gør det muligt at varetage opgaver, der spænder over lang tid og store afstande.

Udstyr og indretning
Det avancerede sonarudstyr er fastmonteret under båden og forsænket i konstruktionen, så den beskyttes mod elementerne. Højtydende sensorer og processorer, der kan opfange og bearbejde signalet samt korrigere, styre og behandle mangeartede datastrømme, sørger for hele tiden at producere og lagre højkvalitetsinformation, der præcist afspejler forholdene.

Bådene er bygget af kompositmaterialer, hvilket sikrer lav vægt, god brændstoføkonomi og lav udledning af drivhusgasser. Desuden minimeres behovet for vedligeholdelse, ligesom håndteringen af båden på land gøres lettere. Takket være den lave vægt og ProZero-skrogets profil kan bådene opnå en fart på over 25 knob under fuld last. 

Kabinen er udformet med størst muligt hensyn til ergonomi og arbejdsmiljø. Kabinen er isoleret for at sikre nem kommunikation under alle driftsbetingelser, og layoutet er udviklet med henblik på nem koordinering af arbejdsgangene, ikke kun mens målingerne pågår, men også når bådene skal til og fra opgaven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204