23948sdkhjf

Rederierne satser på maritim voldgift i Danmark

Den danske maritime klynge kan få nye produkter på hylderne med et nyt nordisk voldgiftsinstitut med fokus på søfart

I dag har Det Danske Voldgiftsinstitut, der behandler alle typer af sager, udfordringer med at tiltrække maritime sager, muligvis som følge af, at der er tale om et ”generelt” voldgiftsinstitut. Hvis man i stedet på tværs af Norden forener kræfterne, vil der være mulighed for at opnå den fornødne kritiske masse til at etablere et selvstændigt nordisk maritimt voldgiftsinstitut. Dette er baggrund for et nyt initiativ fra erhvervet selv med de nordiske søretsforeninger i spidsen.

Det skriver Danske Rederier.

Næste skridt er at etablere nonprofit foreninger i de forskellige nordiske lande, som sammen kan varetage administrationen af voldgiftssagerne på basis af et fælles sæt voldgiftsregler. Den danske forening forventes at få en bestyrelse med repræsentanter fra det danske rederierhverv.

- I dag lander stort set alle maritime tvister i London og New York. Det gør det dyrere for de danske rederier at føre sagerne, blandt andet som følge af dyrere advokater og tunge og komplekse processuelle regler. Det vil være en win-win situation, at tvister løses på hjemmebane, og så kan Danmark samtidig udbygge den samlede juridiske ekspertise i shippingsager, siger Mikael Skov, CEO i Hafnia Tankers.


Et nordisk maritimt voldgiftsinstitut vil blandt andet kunne varetage sager angående løsning af tvister mellem parter hjemmehørende i de nordiske lande. Derudover giver Brexit usikkerhed om, hvorvidt fremtidige engelske domme kan fuldbyrdes i EU, hvilket ligeledes kan være med til at skabe et nyt marked.

- Det er helt i tråd med det blå vækstteams vision om Danmark som et globalt maritimt kraftcenter, at nye forretningsområder identificeres, dyrkes og markedsgøres, siger Jesper Lok, bestyrelsesformand for rederierne J. Lauritzen og Esvagt og tidligere formand for vækstteamet.

- Tiden er moden til en holdningsændring i branchen. Med det rette initiativ tror jeg, at der er et marked for maritim voldgift i Norden. I dag vælges i vidt omfang maritim voldgift eller domstolene i London per automatik, men det er en dyr løsning. Med Brexit er det ikke længere - særligt i relation til valget af de engelske domstole - en fornuftig løsning på sigt, fortsætter han.

Et nordisk voldgiftsinstitut vil forventeligt også bidrage til at udbrede anvendelsen af voldgift. Disse sager vil typisk være billigere og kunne afsluttes tidligere, idet der ikke - i modsætning til retssager – tillades anke, og parterne kan løse tvisten direkte og uden offentlighed. Det er positivt for erhvervet, mener Danske Rederier:

Fakta om maritim voldgift

Et nordisk voldgiftsinstitut vil give nordiske rederier - og andre maritime aktører som lastesiden, havne, maritime leverandørvirksomheder og forsikringsselskaber - mulighed for at vælge deres hjemmebane til tvistløsning.

Voldgift bruges ofte i internationale sager, navnlig fordi parterne gennem voldgift kan vælge et neutralt forum, hvor de har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning, sagsbehandling og retsanvendelse. Hertil kommer, at voldgiftskendelser som følge af internationalt samarbejde i meget større udstrækning end domme er sikret mulighed for fuldbyrdelse internationalt. Initiativet er blevet til med støtte fra den Danske Maritime Fond, som har understøttet den afklarende fase.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109