23948sdkhjf

Søfartens Ledere: Ens regler, tak!

Dansk nettoløn skal følge danske søfarende uanset skibet indflagning, lyder det i udspil fra Søfartens Ledere

Søfartens Ledere komme nu med 11 forslag til, hvordan Danmark bliver ét af verdens maritime kraftcentre. Det skriver organisationen på sin hjemmeside.

Udspillet kommer i forlængelse af Vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger, der kom tidligere på året.

Læs mere: Det anbefaler Vækstteamet for Det Blå Danmark

Højt på Søfartens Lederes liste står en ændring af reglerne for nettoløn. Danske sømænd skal ganske enkelt have samme vilkår, uanset på det er på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) eller på skibe under fremmed flag.

-  Vi danske søfarende ønsker – lige som de danske rederier – a level playing field, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, og fortsætter:

- Dette bør ske ved, at danske søfarende – efter engelsk forbillede – kan søge beskæftigelse under fremmedflag på internationalt konkurrencedygtige vilkår. I dag har fx britiske søfarende mulighed for frit at søge beskæftigelse i hele verdens handelsflåde – herunder i danske skibe. Det har danske søfarende ikke, da de bliver fuldt skattepligtige ved beskæftigelse på alle andre skibe end danske.

Den foreslåede ændring vil ifølge Søfartens Ledere ikke kun sikre de søfarende, men også danske arbejdsgivere en væsentlig øget fleksibilitet, idet rederierne frit vil kunne anvende deres danske søfarende i hele deres flåde.

Søfartens Ledere støtter også en udvidelse af DIS til offshore. Dog kun til søfarende med fuld skattepligt til Danmark, altså bopæl i landet.

Læs hele Søfartens Lederes udspil på organisationens hjemmeside.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128