23948sdkhjf

PFA skyder over 600 millioner i Mærsks kapitalfond

A.P. Møller Capital har fået yderligere kapitaltilsagn på 100 mio. dollars fra PFA Pension

A.P. Møller Holding præsenterede den 9. august A.P. Møller Capital, en ny fond, der skal investere i Afrikas infrastruktur. 

Læs mere: A.P. Møller-Holding skal drive en ny investeringsfond

PFA Pension giver nu tilsagn om 100 mio. dollars (625 mio. kr.) til fonden. Dermed er der sammen med A.P. Møller Holding og de andre anker-investorer PKA, PensionDanmark, Lægernes Pension samlet givet tilsagn om 650 mio. dollars (4,068 mia. kr.). Det oplyser A.P. Møller Holding i en pressemeddelelse.

- Vi har haft en tæt og god dialog med A.P. Møller Capital og de andre partnere omkring etablering af fonden. Derfor er vi glade for nu at kunne indgå i dette stærke partnerskab, som har fokus på de store investeringsbehov og det enorme udviklingspotentiale, der er i Afrika. Investeringen passer rigtig godt ind i vores strategiske fokus på alternative investeringer og særligt infrastruktur, som kan bidrage til at give vores kunder gode og stabile langsigtede afkast, siger Henrik Nøhr Poulsen, investeringsdirektør med ansvar for aktier og alternative investeringer, PFA. 

Sigter mod en milliard dollars
I A.P. Møller Capital glæder man sig over den store interesse, der har været for fonden siden den blev offentliggjort og til at byde velkommen til endnu en anker-investor.

- Siden vi offentliggjorde fonden den 9. august har der været stor interesse fra både potentielle investorer og projektpartnere. Vi er glade for og stolte over at kunne byde velkommen til endnu en anker-investor, der vil være med til at understøtte en bæredygtig udvikling og forbedre levestandarden på tværs af kontinentet, siger Kim Fejfer, CEO og Managing Partner, A.P. Møller Capital.

Afrika infrastrukturfonden vil være åben for yderligere investorer frem til august 2018. Ambitionen er at opnå samlet kapitaltilsagn på 1 mia. dollars (6,259 mia. kroner).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109