23948sdkhjf

Nordic Shipholding offentliggør røde tal

2017 har været et hårdt år for København-baserede Nordic Shipholding. Regnskabet for første halvår viser røde tal på bundlinjen

Det ser ikke godt ud for de danske specialister i produkttankere Nordic Shipholding. Det går den forkerte vej med regnskabet, og det ser ikke ud til at blive bedre.

I løbet af årets første seks måneder havde Nordic Shipping et underskud på 6 millioner kroner. Til sammenligning resulterede samme periode sidste år i et overskud på 15,6 millioner kroner.

Ifølge Nordic Shipholdings regnskab skyldes tabet blandt andet tiårsdokningen af skibet 'Nordic Hanne' i juni, hvilket har svækket præstationsevnen. Derudover er den daglige indtjening per skib faldet med 23 procent fra første til andet kvartal.

Nordic Shipholding forudser et endnu større tab for hele 2017. Resultatet før skat forventes at ramme et underskud mellem 9,5 og 22 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096