23948sdkhjf

Dampa håber på japansk eventyr

Den danske loftsproducent har haft succes med leverancerne til et nyt krydstogtskib

Skibet, ‘Aidapearla’, som skal leveres til det tyske rederi Aida, er blevet bygget af Mitsubishi Heavy Industries og er klar til officiel søsætning den 30. juni.

- Vi har været på det europæiske marked siden 1951, og vi er det brand, som man først kommer i tanker om inden for loftssystemer. Dette eventyr med vores japanske partnere har udviklet vores forståelse for forventningerne, kulturen, specifikke designmønstre og teknologi i regionen, siger Michael Larsen, projektingeniør og teknisk supporter hos Dampa, og fortsætter:

- Vores services til MHI har understreget vores påstand om, at Dampa leverer både loftssystemerne og alt omkring det. Udover vores levering af alle dele af ‘Aidaperla’ inklusive passager-, personale- og offentlige områder, har vi også bidraget med projektspecifikationer, -ledelse og –design sammen med rådgivnings- og logistiske services.

CEO Michael Nykjær er også begejstret over samarbejdet med Mitsubishi Heavy Industries, som er foregået på tværs af forskellige forretningskulturer. Han forventer, at det kan kaste nye forretningsmuligheder af sig.

- I Japan har vi en kompromisløs efterspørgsel efter kvalitet, timing, rettidig og personlig tilstedeværelse. Hjørnestenen i japansk forretningspraksis er at bygge konsensus, og derfor er personlige relationer nøglen til et succesfuldt partnerskab, siger Michael Nykjær.

Han har sammen med andre ansatte hos Dampa personligt været på besøg hos de japanske partnere flere gange i projektforløbet for at sikre, at kundens krav blev mødt.

Dampa har installeret i alt 20.000 kvadratmeter lofter på skibet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078