23948sdkhjf

Nordic Shipholding ramt af svagt tankmarked

Nordic Shipholding er mærket af det svage tankmarked. I første kvartal 2017 faldt selskabets omsætningen på time charterbasis (TEC) til 6,7 mio. dollar mod 8,5 mio. dollar samme periode sidste år. Det viser selskabet regnskab for årets tre første måneder. 

TCE-raten som skibene i de to Handy-size pools indtjente, var dermed lavere end forventet, hvorimod indtjeningen på LR1 tankeren (Nordic Anne) fulgte budgettet.

 - Som forventet fortsatte det svage tankmarked i 1. kvartal 2017 og TCE indtjeningen faldt fra 8,5 mio. dollars i første kvartal 2016 til 6,8 mio. dollars i første kvartal 2017.  Første kvartal 2016 var det sidste stærke kvartal inden faldet i tankmarkedet. Dette medførte et stort set nul resultat for 1. kvartal 2017 sammenlignet med et resultat på 1,5 mio. dollars for den tilsvarende periode sidste år, siger bestyrelsesformand Knud Pontoppidan i en kommentar til regnskabet.

I 2017 forventes det at de 5 handy-size tankere fortsat vil være beskæftigede i henholdsvis UPT Handy Poolen og Hafnia Handy Poolen. Det nuværende tidscerteparti for LR1 tankeren udløber i november 2017. Selskabet vil vurdere forskellige beskæftigelsesalternativer i 2. halvår 2017.

Kan både blive plus og minus
For 2017 forventer koncernen, at 2017 TCE indtjeningen fra de fem produkttankere i de to pools og timecharter indtægten for Nordic Anne bliver i størrelsesordenen 25,5 – 28,5 mio. dollars. Efter afholdelse af driftsudgifter til skibene som budgetteret af de respektive tekniske managers forventes EBITDA i størrelsesordenen 8,0 – 11,0 mio. dollars, medens resultatet før skat forventes at blive omkring -1,0 – 1,0 mio. dollars.

- Forventningerne til 2017 tager ikke højde for eventuel yderligere tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger eller eventuel nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af skibene, fremgår det af en kommentar til regnskabet.

Ydermere fremgår det, at bestyrelsen fortsat fokuserer på at søge og vurdere relevante investerings- og konsoliderings-muligheder med henblik på en styrkelse af selskabets aktiviteter. 

Nordic Shipholding A/S
mio. dollars 1. kvt. 2017 1. kvt. 2016
Omsætning 8,65 10,64
TEC (Omsætning på time charterbasis) 6,77 8,54
EBITDA 2,30 4,17
EBIT 0,62 2,38
Resultat efter skat -0,23 1,48
Egenkapital 39,14 45,64
Perioden blev afsluttet den 31. marts 2017

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173