Ny aftale skal styrke maritimt samarbejde med Japan
Erhvervsministeren har i denne uge stået i spidsen for en erhvervsdelegation til Japan. Blandt andet blev der indgået en aftale om at styrke samarbejdet mellem landenes shippingindustrier
Aftalen blev indgået i forbindelse med et erhvervsfremstød i Tokyo, hvor erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i denne uge har stået i spidsen for en delegation af danske rederier og maritime virksomheder for at mødes med japanske toppolitikere og virksomheder.
- Vi har indgået en aftale med den japanske minister for land, infrastruktur, transport og turisme, Keiiche Ishii, om at lave en konkret actionplan om at fremme samarbejdet mellem den danske og den japanske shippingbranche. Det gælder eksempelvis inden for miljøområdet og kvalitetsskibsfart, hvor vi har fælles interesser, siger Brian Mikkelsen på en telefonlinje fra Japan.
'Actionplan' for samarbejdet
Han tilføjer, at arbejdet med en ny ’actionplan’ vil starte inden sommerferien med Søfartsstyrelsen som tovholder. Planen er, at et udkast skal være klar efter sommer, oplyser ministeren.
Besøget finder sted på et tidspunkt, hvor Japan og Danmark fejrer 150-året for etablering af diplomatiske relationer ved indgåelsen af frihandels- og søfartsaftalen fra 1867.
Siden da har det japanske marked udviklet sig til et af de vigtigste for dansk skibsfart, som årligt har en omsætning på omkring 3 mia. kroner, som kan tilskrives det japanske marked.
Samtidig er japanske værfter blandt de største leverandører af skibe til den danske handelsflåde, og Japan er et vigtigt marked for danske maritime leverandører som OMT, MAN Diesel & Turbo og Hempel.
- Der er et stort potentiale for den maritime industri i forhold til de japanske værfter, som taler meget om vores grønne løsninger, som de gerne vil implementere. Selve skibsfarten er også meget vigtig. Stort set alle de danske rederier repræsenteret i Japan, og potentialet er langt fra udtømt, kunne jeg konstatere, siger Brian Mikkelsen.
Handelsaftale på tegnebrættet
Planen om at styrke det maritime samarbejde mellem Danmark og Japan kommer, samtidig med at en ny handelsaftale mellem EU og Japan er på tegnebrættet. Der er ifølge erhvervsministeren tale om en handelsaftale, som vil få vidtrækkende og positive konsekvenser for shippingindustrien.
Erhvervsministeriet skønner således, at danske rederier vil få gavn af transport af de stigende varemængder mellem de to store handelsblokke. Det gælder særligt for containerrederierne, hvor en endelig handelsaftale ifølge økonomer vil øge den europæiske eksport til Japan med 22-32 pct., mens Japans eksport til EU ventes at vokse med 17-24 pct.
Omkring 80 pct. af den voksende samhandel forventes at være i form af fysiske varer, der skal transporteres med skibe eller fly.
- Samhandlen mellem EU og Japan vil stige eksplosivt, fordi man pludselig vil samarbejde uden om USA. Det vil også være til gavn for vores maritime industri, siger Brian Mikkelsen. Hermed henviser han til de nye protektionistiske toner fra USA’s præsident Donald Trump, der har skabt bekymring ikke mindst i shippingindustrien.
Ultrabulk-skib navngivet
Under besøget i Japan deltog erhvervsministeren også i navngivningen af tørlastskibet ’Ultra Diversity’, et fartøj på på 63.000 TDW, som ejes i et joint venture mellem Ultrabulk og handelshuset Sumitomo Corporation. Skibet er bygget på Imabari-gruppens værft Tadotsu.
- Japan er historisk set er en af de absolut vigtigste samarbejdspartnere for dansk shipping generelt. I rigtig mange år har en stor del af de skibe, som drives af danske rederier og operatørselskaber været japansk byggede, og mange af dem er japansk finansieret. Derfor er det et rigtig vigtigt signal at sende til vores japanske partnere og forretningsforbindelser, at der også er opbakning fra politisk side i Danmark, siger Henrik Sleimann Petersen, executive vice president, Ultrabulk.
Omkring en tredjedel af Ultrabulks totale operative flåde er enten på langtidslejeaftaler fra Japanske rederier og investorer eller ejet af rederiet selv og bygget i Japan.
FAKTA: Det japanske marked
- Japan er verdens næststørste ejer af bruttotonnage med ca. 13 pct. af verdenshandelsflåden. Samtidig er Japan den tredjestørste skibsbygningsnation målt på tonnage og verdens 10. største flagstat.
- I 2016 havde Japan en markedsandel på 1,5 pct. af dansk søfarts eksport, hvilket for danske rederier svarer til en årlig omsætning på ca. 3 mia. kr., som kan tilskrives det japanske marked.
- Japanske værfter har i dag en markedsandel på ca. 8 pct. af den danskejede handelsflåde (målt i BT), hvilket placerer Japan som dansk skibsfarts tredje største leverandør af skibe. For øjeblikket er dog kun 11 nybygninger (tørlast) i ordre i Japan, hvoraf de 10 er en del af joint ventures med danske rederier. En vigtig årsag er lavere priser på tonnage fra Korea og Kina.
- Danske rederier har pt. indchartret ca. 140 japanskejede skibe. Dansk opererede skibe anløber japanske havne mere end 500 gange hvert år.
- Det forventes, at den japanske økonomi vil vokse med ca. 0,5 pct. i 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Rederiforening, Erhvervsministeriet og Danske Maritime
- Japan er verdens næststørste ejer af bruttotonnage med ca. 13 pct. af verdenshandelsflåden. Samtidig er Japan den tredjestørste skibsbygningsnation målt på tonnage og verdens 10. største flagstat.
- I 2016 havde Japan en markedsandel på 1,5 pct. af dansk søfarts eksport, hvilket for danske rederier svarer til en årlig omsætning på ca. 3 mia. kr., som kan tilskrives det japanske marked.
- Japanske værfter har i dag en markedsandel på ca. 8 pct. af den danskejede handelsflåde (målt i BT), hvilket placerer Japan som dansk skibsfarts tredje største leverandør af skibe. For øjeblikket er dog kun 11 nybygninger (tørlast) i ordre i Japan, hvoraf de 10 er en del af joint ventures med danske rederier. En vigtig årsag er lavere priser på tonnage fra Korea og Kina.
- Danske rederier har pt. indchartret ca. 140 japanskejede skibe. Dansk opererede skibe anløber japanske havne mere end 500 gange hvert år.
- Det forventes, at den japanske økonomi vil vokse med ca. 0,5 pct. i 2017 og 2018.
Kilde: Danmarks Rederiforening, Erhvervsministeriet og Danske Maritime