Geodatastyrelsen er nemlig blevet forsinket på ubestemt tid med at opdatere og digitalisere en række søkort over det sydvestlige Grønland. Forsinkelsen skyldes, at hele den pågældende afdeling sagde op, da styrelsen flyttede fra København til Aalborg, skriver Ingeniøren

Samtidig er flere af søkortene så upræcise, at de i praksis er ubrugelige, hvis du navigerer efter en GPS. Nogle steder er der op til en kilometers forskel på den reelle kystlinje og tegningen i kortet, og det er problematisk for de fiskerbåde, fragtskibe og krydstogtskibe, der sejler i området mellem byerne Upernavik og Ikerasassuaq.

Det fik den danske regering til at indgå en aftale i 2009, hvor de lovede selvstyret i Grønland at levere 73 nye digitale søkort før udgangen af 2018.

Men Geodatastyrelsen nåede kun at producere under halvdelen, før 14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op, da det i oktober 2015 blev kendt, at deres job skulle flytte til Jylland i november 2016. "Det var ikke til at forudse," sagde Venstre dengang, selvom Geodatastyrelsen på forhånd havde advaret om risikoen for at miste vigtig viden.

Større risiko for grundstødninger
Søkort viser blandt andet dybder, kystlinje, skær og mærker, og derfor kan det være risikabelt i forhold til eksempelvis grundstødninger, hvis søkortene ikke er up to date.

- Det er jo et meget klippefyldt farvand, så konsekvenserne ved ikke at sejle i de ’korrekte’ afmærkede ruter kan selvfølgelig være store, forklarer Rune Carbuhn Andersen overfor Ingeniøren.

Det skete eksempelvis tilbage i 2006, da et dansk skib gik på skær ud for Arsuk-fjorden i det sydlige Grønland. Skibet var i gang med at lave søopmålinger til nye mere præcise - og dermed sikre - søkort, da det ramte klippen og efterfølgende sank.

- Men der er jo altid en risiko for at ramme et skær, når man foretager søopmåling i uopmålt farvand, pointerer Rune Carbuhn Andersen.

I perioden mellem 2010-2014 var der i alt 26 skibsulykker i området omkring Sydvestgrønland. Mere end halvdelen af ulykkerne var grundstødninger. Det vides dog ikke, hvor mange af ulykkerne, der direkte kan kobles til de upræcise søkort.

Oplæring er det første skridt
Siden de mange opsigelser blandt medarbejderne har den ene medarbejder, der blev på den synkende skude, fået 10 nye kollegaer, og til sommer er afdelingen næsten fuldtallig med yderligere tre. Alligevel er det stadig uvist, hvornår de resterende søkort er klar.

- Det giver ikke nogen mening at komme et 'guesstimat' om, hvornår vi er færdige, før vi har en afdeling, der fungerer, og vi har fået genopbygget produktionskapaciteten, siger Rune Carbuhn Andersen, kontorchef i afdelingen Arktis og Søopmåling.

Han forklarer, at første skridt nu er at oplære de nye medarbejdere. Søkortene bliver nemlig lavet ud fra en stor mængde data, som Geodatastyrelsen både producerer og indhenter andre steder, og derfor er der mange systemer, som de skal sætte sig ind i.

Kystlinjen bliver eksempelvis produceret ud fra gamle skannede søkort, sort-hvide flyfotos fra 80’erne og nye tekniske bygd-kort. Selve dybdemålingerne bliver udført af Forsvaret på vegne af Geodatastyrelsen.

- Og vi skal jo til at genopfinde den dybe tallerken i forhold til langt størstedelen af alle processerne, når næsten alle medarbejdere er nye, forklarer Rune Carbuhn Andersen.

Ministre forhandler ny aftale
Mens Geodatastyrelsen arbejder på at komme tilbage på sporet, forhandler politikerne løbende om en ny aftale.

Umiddelbart før påske mødtes den fungerende grønlandske minister for kommuner, bygder, infrastruktur og boliger, Múte B. Egede, med den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

I en pressemeddelelse skrev Múte B. Egede efterfølgende, at han efter mødet »har tillid til, at der fra dansk side vil blive gjort mest muligt for at sikre, at produktionen af søkort forsinkes så lidt som muligt.«