23948sdkhjf

Bimco: Tørlastindustri på sporet mod profitable rater i 2019

Tørlastmarkedet er i dag i bedre form end ventet, men rederierne skal fortsat udvise tilbageholdenhed på udbudssiden
Tørlastindustrien er fortsat godt på vej mod profitable fragtrater i 2019. Om det sker, afhænger dog af, at den globale tørlastflåde som ventet ikke vokser i 2017, skriver shippingorganisationen Bimco i en ny analyse.

Ifølge Bimco er der endda mulighed for, at handymax-segmentet bliver lønsom allerede i 2018, idet efterspørgslen muligvis overstiger 2 procent i 2017, før den falder igen til omkring 2 procent fra 2018 og fremover.

- I 2016 voksede udbudssiden med 3 procent, og efterspørgslen voksede med 2,4 procent. Dette resulterede i en forværring af den fundamentale markedsbalance. Men hvor den oprindelige 'Road to Recovery' (Bimco-analyse, red.) i maj 2016 forudså en endnu større forværring af de fundamentale markedsforhold er markedet i dag i en relativt bedre position end forudset for ni måneder siden, skriver Bimcos chefanalytiker Peter Sand.

Han peger på, at første halvdel af februar var en vanskelig periode, hvilket dog ikke kom som en overraskelse, men at det derfor er så meget desto mere overraskende, at den følgende måned har budt på et stærkt comeback i markedet. I den periode steg Baltic Dry Indekset (BDI) således fra 688 til 1.147.

- Dette løft i fragtraterne er helt sikkert positivt, men der skal stadig gøres en indsats på udbudssiden. En markant ophugningsaktivitet skal opretholdes, og der skal også fortsat være øget fokus på slow steaming, siger Peter Sand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094