Undervandsspecialist dykket af lav oliepris
Det seneste årsregnskab fra undervandsspecialisten Macartney er noget af et særsyn. For der var ikke overskud. Faktisk skal man helt tilbage til regnskabsåret 1999/2000 for at finde sidste regnskab med minus på bundlinjen hos selskabet i Hjerting ved Esbjerg, som udvikler, producerer, sælger og servicerer undervandsteknologiske produkter til offshorebranchen.
Årsagen til underskuddet, som var på næsten syv mio. kroner, skal man finde i de lave olieprisen og den krise det har medført i branchen. Det skriver jv.dk.
Tilbagegangen får dog ikke selskabets ledelse til at miste troen på fremtiden. I det igangværende regnskabsår ventes omsætningen at blive forøget med 15-20 procent.
- Det er naturligvis et skidt resultat, men det er efter alt at dømme også en enkeltstående begivenhed. Vi er oppe på hesten igen og glæder os over de sorte tal, som vi kigger ind i lige nu, siger afgående administrerende direktør Niels Erik Hedeager til JV.dk.
mio. kr. | 2015/16 | 2014/15 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 431,95 | 692,09 |
Bruttoresultat | 186,07 | 249,20 |
EBITDA | 3,89 | 48,72 |
EBIT | -4,99 | 39,40 |
Årets resultat | -6,89 | 26,44 |
Samlede aktiver | 307,65 | 345,35 |
Egenkapital | 197,73 | 213,11 |
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2016. |
Kilde: JudskeVestkysten