Torm løftet af guldrater
- Raterne for produkttank er nærmest eksploderet i den seneste måned, konstaterer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet med henvisning til oplysninger hos Lloyds List.
Raterne steg fra midten af december og er fortsat op de første dage af 2017. Ratestigningerne kommer efter en periode, hvor det generelt har været sløje tider for produkttankere - ifølge Per Hansen især når det drejer sig om markedet for raffinerede produkter, som er dem, som Torm sejler med.
- De nuværende rater for produkttank er næppe et holdbart fænomen. Samtidig var niveauet i 2016 næppe heller udtryk for en langsigtet ligevægt. Under alle omstændigheder tjener Torm guld på de nuværende meget høje rater, skriver Per Hansen.
/ritzau/Finans