23948sdkhjf

DFDS i skotsk opkøb

Med købet af transportfirmaet Haulage Shetland udvider DFDS sig på logistikken
DFDS overtog mandag 100 procent af aktiekapitalen i Haulage Shetland. Selskabet, der har hovedsæde i Lerwick på Shetlands-øerne i Skotland, opererer under navnet Shetland Transport.

- Købet af Shetland Transport forbedrer DFDS’ servicetilbud til vores mange kunder, blandt andet med en endnu stærkere logistikplatform for det skotske akvakulturerhverv. skotske dambrugserhverv, siger Executive Vice President Eddie Green, der er ansvarlig for logistikdivisionen.

Shetland Transport
Siden 1982 har Shetland Transport leveret transport-services til og fra øerne Shetland og Orkney til det britiske fastland via Aberdeen. Den primære aktivitet er køletransport af fersk fisk.

Shetland Transport havde en omsætning på 10 mio. pund (84 mio. kroner) i 2015/2016 og beskæftiger 55 medarbejdere.

Selskabet driver et lager og en workshop i Lerwick, distributionscentre i Aberdeen og Coatbridge samt en flåde på 128 trailere og 28 trækkere. Distribution udføres af egne chauffører.

DFDS: Et strategisk match
Overtagelsen af Shetland Transport tilføjer yderligere temperaturkontrolleret lagrings- og distributionskapacitet til DFDS eksisterende aktiviteter i Skotland.

Købet forventes fra starten af at understøtte DFDS’ mål om et afkast på 10 procent af den investerede kapital.

Transaktionen omfatter potentiel earn-out betaling til sælgerne i 2017 og 2018. Regnskabsmæssigt vil transaktionen have virkning fra den 14. november 2016. Transaktionen får ingen væsentlig indflydelse på DFDS’ forventninger til 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109