23948sdkhjf

Simac går i land i New York

Ny samarbejdsaftale mellem Simac og SUNY Maritime i New York
Gensidig udveksling af viden, kompetencer og studerende er nu muligt med den samarbejdsaftale, som Simac netop har indgået med Maritime College, State University of New York (SUNY).

- Den maritime branche er international af natur. Udvikling af den slags internationale partnerskaber giver studerende og fakulteter fra begge institutioner en bedre forståelse for, hvordan vores branche fungerer i forskellige lande, udtaler Joseph Hoffman, konstitueret rektor på SUNY Maritime.

I aftalen understreges ønsket om at samarbejde på en række områder, og det skal nu konkret aftales hvordan og hvornår de enkelte aktiviteter iværksættes.

Simacs studierektor Jan Askholm udtaler:

- Gennem fælles aktiviteter og gensidig udveksling af viden og kompetencer understøtter partnerskabet, at vores studerende har de bedste muligheder for at skabe sig en karriere i en globaliseret maritim industri.

Fakta: SUNY Maritime
Maritime College State University of New York har 1800 studerende.

Udover maritime lederuddannelser tilbyder SUNY lederuddannelser inden for bl.a. energiproduktion og logistik.

Ligesom SIMAC veksler SUNY mellem klasseundervisning, laboratorieøvelser og praktik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078