Mærsk ligner den oplagte køber af Dongs olie
Dong har officielt sat sin olie- og gasafdeling til salg, men selvom Maersk Oil ville være oplagt aftager, taler mange ting imod
Det skriver Finans.
Men det er ikke sikkert, at parterne kan blive enige om at nå i mål. Op til børsnoteringen af Dong har de forgæves været i dialog om en overdragelse, og A.P. Møller-Maersk A/S har arbejdet for at skille sin olieforretninger ud fra virksomheden inden for to år, og her kommer en kæmpe-investering næppe øverst på to do-listen.
Chefanalytiker Ricky S. Rasmussen påpeger, at den interne opsplitning af Mærsk og den planlagte udskilning af Maersk Oil fra det nuværende Mærsk gør, at han ikke helt tror på det.
- Hvor man tidligere måske var en oplagt køber, er det noget mindre sandsynligt i dag, netop fordi Maersk Oil skal udskilles af A.P. Møller-Mærsk A/S. Således skal købet strategisk give mening i forhold til at gøre Maersk Oil mere ”lækker” som selvstændig case. Og der kan man diskutere, om en køber vil synes det eller ej – denne køber vil jo formentligt selv være interesseret i selvsamme aktiver – og måske igen selv være med til at byde aktiverne op i pris. Så det strategiske arbejde taget i betragtning, så er jeg ikke sikker på, at det bliver Maersk Oil, der løber af med sejren, siger han til Finans.
Selv siger Dongs administrerebde direktør Henrik Poulsen, at det ikke er første gang, man forsøger at afstå olieforretningen.
Hos Maersk Oil ønsker man ikke at deltage i gisninger om en eventuel overtagelse.
Kilde: Finans