Ny aftale til Maersk Gallant
Maersk Drillings jack-up rig skal på arbejde i den britiske del af Nordsøen
'Maersk Gallant' er bygget i 1993 og en af de ældste enheder i Maersk Drilling-flåden. Foto: Maersk Drilling.
"Trods et ekstremt udfordrende marked er jeg glad for at kunne sige, at Maersk Drilling stadig er i stand til at sikre sig nye kontrakter til vores platforme," udtaler Michael Reimer, head of global sales i Maersk Drilling.
Kontraktens anslåede værdi er 24 millioner dollar (185 millioner kroner) og ventes at strækker sig over 230 dage med start i februar 2017.
Mærsk Gallant afslutter snart sin nuværende kontrakt hos Total E&P Norge A/S. Platformen er designet til operationer i dybder ned til 120 m (394 fod).
Kilde: Maersk Drilling