23948sdkhjf

A2Sea sætter første MHI-Vestas 8 MW-mølle på plads

Rederiet A2Seas installationsskib 'Sea Installer' har på engelske Burbo Bank Extension rejst den første af 32 8 MW-møller
Torsdag var en lettere historisk dag for både Dong Energy, A2Sea og ikke mindst mølleproducenten MHI-Vestas. Det udfoldede sig aktuelt ved, at A2Seas installationsskib 'Sea Installer' kunne smække en af MHI-Vesta' nye havmølle-rekord holder mølle af 8 MW typen på plads på den Dong Energy-opererede Burbo Bank Extension havmøllepark. Og så var det lidt dobbelt op for MHI-Vestas, der med møllen har fået et come back på havmøllescenen, der ellers har været domineret af konkurrenten Siemens i flere år.

Aktuelt arbejder 'Sea Installer' ud af Belfast i Nordirland, hvor rederiet og Dong Energy har etableret en fast basestation for dele af engagementerne i Det Irske Hav. Men Burbu Bank selv befinder sig helt ovre ved den engelske vestkyst nord for Liverpool. Hele opgaven ventes at kunne klares i løbet af nogle måneder - afhængigt af bl.a. de rette vejrvinduer for 'Sea Installer' og andre mulige afbrydelser undervejs.

'Sea Installer' kan på hver tur fra Belfast medbringe fire af de meget store 8 MW-møller. Og det er altså første gang, at møller af den størrelse opstilles i en havpark. Burbo Bank Extension befinder sig relativt tæt på kysten med en afstand til land på kun godt fire sømil. Dens kapacitet bliver på 258 MW.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157