Dyster prognose: Nordsøolien lukker i år 2047
Energistyrelsen har nu offentliggjort fremskrivninger, der viser en brat ende på det danske nordsøeventyr
Det skriver Berlingske Business.
Siden produktionen af olie og gas toppede i begyndelsen af dette årtusinde, er det gået skarpt ned ad bakke for nordsøolien, så der i dag kun produceres halvt så meget olie og en tredjedel så meget gas som i 2004.
Stærkt nedjusterede forventninger til fremtiden har skubbet olienedlukningen mindst 13 år frem, så den altså nu står til at finde sted i år 2047. Det er særligt forventningerne til ny teknologi og efterforskning, som har fået kniven af Energistyrelsen. Disse to faktorer skulle ellers bidrage markant til den danske olieproduktion, der er i 2015 var på omkring ti millioner kubikmeter.
På Center for Olie og Gas ved DTU har man fået en milliard kroner og ti år til at udvikle nye løsninger til Nordsøen. Direktøren for centeret, Bo Cerup-Simonsen, vil ikke afvise, at nordsøeventyret kan slutte i 2047, men han tror samtidigt på, at ny teknologi kan være med til at forlænge Danmarks oliealder.
Kilde: Berlingske Business