23948sdkhjf

Krisen giver muligheder på norsk offshore-messe

Stavanger-messen ONS er startet, og der er potentiale for danske virksomheder.
Da dørene blev åbnet til ONS-messen mandag den 29. august, skete det i skyggen af en verserende oliekrise.

Med på messen er Offshore Denmarks fællesstand. Her udstiller 22 danske virksomheder sammen, og Offshore Denmarks administrerende direktør, Mogens Tofte Koch, ser muligheder trods den dystre udvikling.

"På grund af olieprisen har kunderne ikke så travlt, og det er derfor lettere at få kunderne i tale. Derfor benytter flere virksomheder muligheden for at opsøge nye kunder," siger direktøren, der fredag var ved at bygge foreningens stand op.

Morten Tofte Koch anser den norske messe for at være den største offshore-messe i år. Messen finder sted hvert andet år, og i 2014 kom godt 90.000 besøgende forbi hallerne i Stavanger, hvor knap 1.400 udstillere viste sig frem.

Stadig skibe i søen
Ud over den danske fællesstand er også andre danske virksomheder repræsenteret med egne stande. En af virksomhederne er Orskov Yard, der er godt orienteret mod den norske offshore-industri.

Fra værftet tager to mand nordpå – blandt andet direktør Lars Fischer.

"Det norske offshore-marked er relativt stærkt, og aktørerne plejer at deltage. Olieprisen er lav, og det vil have sin indflydelse på messen, og jeg er derfor en smule spændt på deltagelsen. Men der er stadig en norsk offshore-industri, og der er stadig supply-skibe i søen," siger direktøren, som deler stand med en række daglige samarbejdspartnere fra Frederikshavn.

Frederikshavner-værftets deltagelse er en god blanding af opsøgende salg og kundepleje.

"Vi er veletablerede på det norske marked, og vi oplever, at vi har en trofast kundeskare, selvom det er svære tider, og så skal man være til stede," siger direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104