23948sdkhjf

Torm nedjusterer voldsomt

Rederiet er ramt af lavere fragtrater og nedjusterer i sit regnskab for andet kvartal forventningerne til hele 2016.
Torm forventer nu et driftsresultat (Ebitda) på mellem 210 og 250 mio. dollars og et overskud før skat på 50 til 90 mio. dollars. Tidligere var forventningen et driftsresultat (Ebitda) på 250-330 mio dollars og et overskud før skat på 100 til 180 mio. dollars.

Lave fragtrater koster indtjening
I andet kvartal realiserede Torm et Ebitda på 56,6 mio. dollars, mens resultatet for halvåret lyder på 126,1 mio. dollars.

I andet kvartal sidste år var driftsresultatet på 28,1 mio. dollars, mens halvårsresultatet var på 52,5 mio. dollars. Opgjort proforma var resultatet i andet kvartal sidste år imidlertid på 75,3 mio. dollars.

"Den underliggende olieefterspørgsel var som forventet stor i andet kvartal 2016. Nedbringelse af lagrene og faldende import af nafta i Fjernøsten reducerede imidlertid transportbehovet og medførte generelt lavere fragtrater," konstaterer Torms administrerende direktør, Jacob Meldgaard, i regnskabet.

Torms resultat før skat er for andet kvartal opgjort til 15,2 mio. dollars, mens proforma for samme periode af 2015 er 45,2 mio. dollars.

Udbetaler udbytte
Aktionærerne kan trods nedjusteringen se frem til udbetaling af et halvårligt udbytte på 25 mio. dollars, som forventes udbetalt 15. september.

"En udbyttebetaling på 25 mio. dollars og aktietilbagekøb siden maj måned viser tydeligt Torms fokus på at give aktionærerne del i selskabets stærke pengestrømme fra driften," udtaler Jacob Meldgaard om udlodningerne.

Det fremgår endvidere af regnskabet, at Torm løbende vil overveje at foretage "yderligere begrænsede aktietilbagekøb i markedet".

Kilde: Ritzau/Finans
Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126