23948sdkhjf

Monjasa bandlyst af fransk olierederi

Monjasa er blevet bandlyst som handelspartner af den børsnoterede franske virksomhed Bourbon Offshore, der driver en af verdens største flåder af servicefartøjer i olieindustrien. Det skriver Finans.

Årsagen er, at Monjasa ved en domstol i Nigeria i Vestfrika, hvor såvel den danske virksomhed som Bourbon har hovedparten af deres samlede forretninger, er blevet dømt i en speget sag om ulovlig bunkerolie.

Bourbon Offshore udsendte den 9. august et såkaldt memorandum, som Finans og Shippingwatch er i besiddelse af, til alle selskaber, der handler med bunkerolie. Heri skriver Bourbon, at virksomheden hverken direkte eller indirekte kan fortsætte med at handle med Monjasa DMCC, virksomhedens datterselskab i Dubai, efter domfældelsen i Nigeria.

- Som følge af en afgørelse ved en føderal domstol i Lagos i Nigeria, der har dømt Monjasa DMCC for ulovlig bunkering, kan Bourbon i overensstemmelse med vores interne politik ikke længere fortsætte samarbejdet med den pågældende leverandør, hverken direkte eller indirekte. Som konsekvens skal vi anmode Dem om ikke at handle med Monjasa DMCC, hverken direkte eller indirekte, indtil der foreligger yderligere instrukser, skriver Bourbon.

Det franske olierederi advarer afslutningsvis oliehandlere om, at Bourbon vil tage de nødvendige forholdsregler og afbryde ethvert samarbejde med forretningspartnere, der handler med Monjasa DMCC.

Monjasas direktør, Anders Østergaard, blev selv orienteret om sortlistningen hos Bourbon torsdag.

Han siger til Finans, at han har bedt Bourbon om en forklaring, men afviser, at Bourbons sortlistning vil få mærkbare økonomiske konsekvenser for firmaet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079