Maersk Line dropper 10 kinesiske havne
Til september indstiller containerrederiet trafik fra udvalgte havne.
Maersk Line har besluttet at indstille transport til og fra en række kinesiske havne. Import- og eksportstoppet sker med virkning fra den 1. september 2016. Det fremgår af containerrederiets nyhedsbrev Weekly Highlights.
Ændringen sker ifølge Maersk Line for at fokusere trafikken på de havne, som har størst vækstpotentiale og muligheder.
De 10 havne er Chizhou, Luzhou, Yingkou, Jinzhou, Rizhao, Yueyang, Lijiao, Taiping, Jiaoxin og Nansha old port.
Kilde: Maersk Line