23948sdkhjf

Containere bjærget i Singaporestrædet efter kollision

'MSC Alexandra' og 'Dream II' er på vej mod reparation, og de tabte containere samlet op.
En kollision i Singaporestrædet mellem en iransk VLCC’er og et stort MSC-containerskib resulterede i sidste uge i store skader på begge skibe og at en håndfuld containere faldt over bord. Myndighederne i Singapore har nu ryddet op efter ulykken, skriver gcaptain.

VLCC’eren ’Dream II’ og den 14.000 TEU store ’MSC Alexandra’ kolliderede den 3. august sydøst for Sebarok Island, da begge skibe var undervejs i det travle Singaporestræde. Det medførte stor skade på ’MSC Alexandra’, som fik et stort hul i den agterste del af bagbord side, og at 10 tomme containere faldt over bord. ’Dream II’ fik skader på stævnen.

Af de 10 tabte containere landede fem på dækket af VLCC’eren, mens de resterende fem faldt i vandet og sank.

Singapores Maritime and Port Authority bekræftede mandag den 8. august, at fire containere var bjærget lørdag, og man var i gang med at forberede bjærgningen af den sidste.

Mandag lå ‘MSC Alexandra’ ved PSAC’s Pasir Panjang Terminal for at losse de resterende containere forud for forlægningen til værft med efterfølgende reparationer. ‘Dream II’ ligger i Singapore og forberedes til reparation. Hverken skibstrafikken eller havneoperationer har været påvirket af uheldet, ligesom der ikke er rapporteret alvorlig forurening som resultat af kollisionen.

Kilde: gcaptain
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079