Mærsk-containerskib grundstødt i Suez
HAVARI: ’Maersk Shams’ grundstødte undervejs i en sydgående konvoj gennem Suezkanalen, men er bragt flot og ligger nu opankret ud for Suez.
Den græsk-ejede ’Maersk Shams’ var det trettende skib i en 33-skibs sydgående konvoj på en rejse fra Ceuta i Nordafrika til Suez, da skibet af endnu uvisse grunde kom ud af kurs og grundstødte.
Samme eftermiddag blev skibet forsøgt bragt flot af lokale slæbebåde, men det var først samme aften klokken 21.00 lokalt tid, at skibet kunne fortsætte. Dog til en foreløbig ankerposition ud for Suez, hvor ’Maersk Shams’ stadig befinder sig. Det er ikke oplyst, at skibet har pådraget sig skader ved grundstødningen.
Kilde: FleetMon