DTU-professor med fokus på de blå muligheder
UGENS PROFIL: Overgangen fra lektor til professor ændrer ikke fokus for Harry Bingham, der ser forskningen, undervisningen af de studerende og kontakten til erhvervet som en helhed, der skal forfølges.
2
Billeder
Harry Bingham foran en de mange flotte modeller - helt analogt udførte - på DTU Mekanik. Foto: HOHK/DTU
Hvad kan du kort fortælle om mr. Binghams vej til det nye professorat?
Ja, jeg er jo amerikaner af fødsel – selv om det faktisk skete i Schweiz, hvor min far gennem en tre år var beskæftiget ved CERN inden for højenergifysik. Så interessen for de matematisk-fysiske elementer i livet har jeg da bestemt fået med hjemmefra. Men han var faktisk professor ved universitetet i Berkeley, Californien, så det var der, jeg fik min opvækst. Og det indfattede også rigtigt mange ture i San Francisco-bugten i den sejlbåd, min far købte og lærte mig at sejle.
Det var nok der, jeg for alvor fandt en indtil videre livslang interesse i bølger, havet og det maritime. Men det var reelt først efter, at jeg efter mit primære universitetsstudie i almen fysik i Cornell U., Ithaca, New York, havde taget et særkursus om netop havbølger på Stevens Institute of Technology – der så ligger i New Jersey – at jeg så en klar vej frem. Jeg fandt bare, at fysikken bag havbølger var virkeligt smuk. Så enden på mit eget studieforløb blev en ph.d fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) under titlen ”Simulating Ship Motions in the Time Domain”.
Og så skyllede bølgerne dig bare lige til DTU?
Nej, ikke fra start. Jeg fik faktisk tilbudt en tidsbegrænset stilling under et daværende dansk forskningsprogram (International Research Centre for Computational Hydrodynamics), da jeg var færdig i 1995. Men det var primært som tilknyttet Dansk Hydraulisk Institut, hvor man kunne bruge min ekspertise i bølgedynamik. Så min kone og jeg besluttede at tage den oplevelse med undervejs i livet og karrieren. Men i 1999 fik jeg så mulighed for at blive tilknyttet DTU som forskningslektor – og så er vi altså stadigt på dansk grund i dag.
Hvad var det lige, der fik den ligning til udfolde sig?
Det hænger sammen med - og det tiltaler mig meget - at Danmark er en meget tydelig maritim nation. Det gælder både historien, det meget stærke skibsfartserhverv, kysterne, havnene osv. Og så er vi faldet rigtig godt til privat og fagligt. Begge vore to børn er født i Danmark, hvad det private angår. Så både på den private side og for så vidt min egen professionelle vej hos DTU har det været en slags naturlig forlængelse af den oprindelige – noget mere kortsigtede – plan.
Hvad jeg specielt godt kan lide at arbejde med på DTU er kombinationen mellem forskning, undervisning og kontakten til erhvervet. Og det er da helt klart noget, jeg meget gerne ser endnu mere styrket. Jeg kan lide at forske, men jeg har klar fokus på forskning, der kan udmønte sig i konstruktive ideer og konkrete tiltag. Jeg er som forsker faktisk ikke interesseret i at løse dybe matematiske gåder, men langt mere i at se et reelt udkomme af det arbejde, jeg udfører.
Og jo mere dialog, der på den front er mellem erhvervet og os, jo bedre. Det styrker begge parter klart, som jeg ser det. Og ikke mindst i relation til undervisningen og i projektopgavefaserne, hvor vi meget gerne skal være helt tæt på virkeligheden – også fordi vi selv på DTU Mekanik derigennem bedre kan se fremad mod konstruktive next levels.
Hvad giver professoratet så af nye muligheder for dig?
Det er jo mest en anerkendelse/forlængelse af min vej op gennem lektorstillingen, kan man på en måde sige. Som sådan vil min hverdag her på DTU Mekanik ikke ændre sig alt for meget. Og der er bestemt ikke tale om, at jeg skal bruge tiden administrativt. Så store er vi jo ikke. Alle kræfter skal i brug. Men titlen er da meget velkommen, og den giver jo helt bestemt nogle muligheder udadtil. Det er ingen hemmelighed. Døre til andre institutter, nye netværk osv. åbner sig lidt lettere. Og det er da klart en fordel både for mig personligt og for DTU Mekanik. Det er jo instituttet, jeg repræsenterer.
Men stillingen indbefatter også – i relation til bl.a. Maritime DTU – at jeg får en mere styrende rolle i vores gruppe. Og jeg vil da i den sammenhæng gerne pointere, at jeg gerne vil arbejde endnu mere for stærkere relationer til erhvervet.
Så – om fem til ti år. Hvad skal DTU Mekanik/Maritime DTU så gerne stå for?
Godt spørgsmål, som jeg jo ikke kan besvare alene. Men jeg vil da gerne stå for netop en mere konstruktiv og målrettet blanding af forskning og projekter. Mine egne resultater på forskningsområdet ser jeg det som naturligt at udbyde frit tilgængeligt, fordi jeg nu engang er ansat på et offentligt universitet. Men der kan nok godt sættes mere ind på f.eks. at opdyrke studerendes projekter, så de er mere målrettet mod specifikke ønsker og ideer hos erhvervet. Til fælles gavn og bedste. Det må være vejen frem. Eller en af dem i hvert fald.
