23948sdkhjf

Mærsk mister vigtig Qatar-kontrakt

Om et år er det ikke længere Maersk Oil, der står med Al Shaheen-oliefeltet i Qatar.
Maersk Oil er i dag operatør af Al Shaheen-oliefeltet i Qatar, og den nuværende aftale om produktionsdeling udløber i juli 2017.

Qatar Petroleum (QP) inviterede i juli 2015 flere internationale olieselskaber til at deltage i en udbudsrunde vedrørende den fremtidige udvikling af oliefeltet. Maersk Oil var blandt budgiverne, men blev mandag den 27. juni informeret om, at QP har valgt et andet olieselskab som partner til den fremtidige udvikling af Al Shaheen-feltet.

Maersk Oil og QP har de sidste 24 år sammen udviklet Al Shaheen-feltet til Qatars største producerende oliefelt, som i dag står for cirka 40 procent af Qatars totale olieproduktion. Frem til udløbet af den eksisterende aftale om produktionsdeling vil Maersk Oil samarbejde med QP for at sikre en problemfri omstilling af den nuværende drift til den nye operatør. Maersk Oil vil flytte flere af sine medarbejdere, som i dag er ansat i Qatar, til andre steder i sin globale organisation. Det forventes, at størstedelen af de tilbageværende medarbejdere i Qatar vil blive tilbudt ansættelse af den nye operatør.

A.P. Møller - Mærsk A/S’ finansielle udsigt for 2016 forbliver upåvirket, og der vil ikke opstå behov for nedjusteringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11