Mere magt til unge Uggla?
Bliver A.P. Møller - Mærsk delt op, kan det samle magt hos Robert Mærsk Uggla, vurderer eksperter.
"Han har ikke tidligere været en del af inderkredsen på Esplanaden. Men når han flyttes op som øverste chef i A.P. Møller Holding, vil han komme tættere på selskaberne, hvis Mærsk splittes op," siger Lars Heindorff, analytiker hos SEB, til Børsen.
Samme vurdering får avisen fra analytikere fra Sydbank og Jyske Bank.
For to uger siden kom det frem, at Robert M. Uggla forlader stillingen som CEO i Svitzer til fordel for posten som CEO i A.P. Møller Holding.