23948sdkhjf

CEO i Skuld: Vi vil være verdensledende

FORSIKRING: Det ledende Oslo-baserede maritime forsikringsselskab Skuld vil være blandt de ledende i verden. Søfart har talt med virksomhedens CEO.
Det er ikke kun Maersk Line, Norden, J. Lauritzen og de andre store rederier, der har problemer med indtjening og overkapacitet i markedet.

Det samme har forsikringsselskaberne. Søfart var forbi norske Skuld, en af markedets største nordiske aktører og blandt de større klubber i verden. Anledningen var selskabets nye danske hovedkvarter på Tuborg Havn i Hellerup. Her fortalte virksomhedens norske CEO, Ståle Hansen, som netop var landet i byen, om strategien:

”Både shipping og insurance har udfordringer med en meget lav indtjening i det nuværende marked. For os som forsikringsvirksomhed mærker vi overkapaciteten, derfor er det ekstremt vigtigt at være på toppen og vokse. Det er et globalt marked, hvorfor vi også må vokse globalt,” siger han og tilføjer:

”Det er et mål for os at være blandt de ledende P&I-klubber i verden.”

Overskud og A-rating

Ståle Hansen understreger, at det globale shippingmarked fortsat vil byde på både udfordringer og muligheder.

”Vi noterer stort pres på premium-rater og stor konkurrence. Vores indtægter via diversificering begrænser imidlertid presset for signifikant forøgelse af prisen på premium-forsikringer, hvilket vi da også helst vil undgå.”

Skuld har en A-rating hos Standard & Poor's, et omfattende globalt netværk af kontorer, mens hovedkvarteret ligger i Oslo. Selskabet anses med andre ord som veldrevet og kom ud af 2015 med sorte tal på bundlinjen i modsætning til flere konkurrenter. Skuld vil i år tilbagebetale en del af overskuddet som en egen præmie-kredit på 2,5 procent til hvert enkelt medlem (svarende til totalt fem mio. dollars). Resten af overskuddet er overført til sikkerhedsafsætninger og lød på 13 mio. dollars. Resultatet for 2014 lød på 13,5 mio. dollars.

Ved regnskabets offentliggørelse i maj udtalte Ståle Hansen:

"Underwriters og claims-handlers er godt rustede til at møde vores medlemmer og kunders behov i et vanskeligt forretningsmiljø.”

Præmier under pres

Skuld har på den ene side claims og administrationsomkostninger, og på den anden side præmieindtægter samt indtægter fra investeringer. Sidstnævnte gav underskud i 2015. Men det tekniske resultat - præmier minus omkostninger - endte på et overskud på 22,1 mio. dollars, og sammenlagt blev resultatet så et overskud på 13,5 mio dollars.

”Men man kan jo komme i en situation, hvor der er flere claims end indkomst-stream. Det vil vi selvfølgelig gerne undgå,” siger Ståle Hansen og uddyber:

”Det er sådan, at vi som udgangspunkt siger, at vi ikke er en profitorganisation, men vi skal naturligvis sikre, at der er tilstrækkelige midler til at lægge i reserverne, så vi risiko-afdækker de ansvar, der kan komme fra "claims". Det er den ene del af det. Dertil kommer kravene fra myndighederne, som vi naturligvis opfylder,” siger Ståle Hansen.


Faktaboks: P&I-klubben Skuld

Skuld er et ledende maritimt forsikringsselskab med hovedsæde i Norge og filialer i en række lande, herunder Danmark. Grundlagt i 1897.

Skuld har ud over den traditionelle P&I-forretning og FD&D, specialiseret sig i offshore- og energisektoren, traders, last, havne samt superyachter.

Skuld er blandt verdens største aktører og en af P&I-klubberne, som genforsikrer hinanden i tilfælde af store krav fra kunderne. Faktisk er Skuld det første selskab af sin art, der blev oprettet uden for England.

Skuld er via P&I-klubberne i International Group med til at dække 90 procent af verdensmarkedet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.5