Sommerforhold sætter uhyggelig fart på migrantproblemet
FLYGTNINGEKATASTROFE: Antallet af migranter fra Afrika med kurs mod Europa eskalerer voldsomt i takt med at vejret tillader ”udskibning” af migranter i næsten alle type fartøjer.
Det er ikke kun i Europa, at flygtninge strømme mod drømmen om bedre leveforhold. Her er det en båd med haitianske flygtninge, der håbede at nå USA. Foto USCG
Totalt set fik man kontakt til ikke færre end ca. 40 fartøjer af forskellig slags – fra mindre gummibåde til større træbåde af tvivlsom kvalitet. En optælling fra skibet ’Topaz Responder’ – der opereres af en maltetisk-baseret hjælpeorganisation – viste, at man desuden havde tal på ca. 20 små flygtningeenheder under 20 sømil fra den libyske kyst.
Den libyske flåde selv melder, at man har opsamlet ca. 1.000 flygtninge i otte gummibåde ud for lokaliteten Sabratha. Der var tilsyneladende tale om en blanding af arabere fra forskellige lande samt afrikanske flygtninge fra lande syd for Sahara.
Også et skib under operation af organisationen Læger Uden Grænser melder, at man har samlet over 1.140 flygtninge op fra 10 forskellige fartøjer. Den italienske flåde samlede for sin del over 500 personer op fra fra to såkaldte dinghies (store træbåde, der normalt bruges til fiskeri).
Kilde: Italienske Kystvagt m.fl.