Om at være historiker, museums-CEO og nu freelance
UGENS PROFIL: Ugens profil er med udgangspunkt Esbjerg velkendt langt øst for Valby Bakke. Mød tidligere direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Morten Hahn-Pedersen, der runder 60 med fuld fart på seniorkarrieren.
Morten Hahn-Pedersen - 60 år den 29. Og freelancer i fuld vigør. Foto: Medvind
Hvorfor historie og hvorfor særligt maritim historie. Hvor kom det fra?
Ja, jeg er faktisk nordenfjords fra. Mine forældre var boghandlere i Fjerritslev, men særligt min fædrene side af familien har i mange generationer tilbage været tilknyttet havet deroppe på den ene eller anden måde. Personligt fik jeg det ikke mindst ind via min farfars – der var praktiserende læge – utallige spændende anekdoter om alt fra skuder til Norgesfartens betydning. Masser af maritime tråde i de beretninger, så for mig var det hurtigt klart. Det gjaldt historie, og det gjaldt specielt maritim historie.
Jeg var så også så heldig at have meget inspirerende lærere i historie i både folkeskolen og gymnasiet – hvor min lærer i øvrigt ”fulgte med" mig til Aarhus Universitet som adjunkt og underviser, da jeg skulle læse der. Den slags tilfælde har været lidt en – heldig - rød tråd i mit liv. Mødet med interessante mennesker, og at kunne få lov til at suge til sig fra deres dybder af viden. Og så selv at arbejde for at søge viden, netværk og have ambitioner med det, jeg har foretaget mig.
Ambitionerne – hvor lagde de fra land?
I Svendborg. Jeg fik faktisk en stilling, nærmest før jeg var færdig med studiet, og det var lige til højrebenet som museumsinspektør i Svendborg med særligt ansvar for søfartssamlingerne fra Troense. Det gav direkte kontakt til bagmanden - ildsjælen og søfartshistorikeren Frode Holm-Pedersen, der nærmest blev en ny bedstefar for mig. Han introducerede mig både til sit enorme netværk og til mange af de detaljer ved søfarten, jeg har lært af. En uvurderlig periode for mig i det hele taget.
Men der var ambitionerne, jo. Jeg ville gerne have fod under eget bord, så at sige. Være med til at bygge noget op og sætte præg, så det var en anden lykkens stund, da jeg fik jobbet som leder af museet i Esbjerg, da det nærmest kun var en fiskeriudstilling med tilhørende akvarium. Men jeg så ret hurtigt, at der var så meget mere at fortælle omkring Esbjerg, Fanø og Sydvestjylland – fra skudefarten i Vadehavet, Fanøs storhedstid over Englandsfarten til offshore osv. Og at der lå et kæmpe potentiale – og kæmpe fodarbejde - i at få det inddraget i museets arbejde.
Et er jo en god ide. Men hvordan udfolder man sådan en museumside. Det er jo ikke billigt?
Man gør det for det første ikke alene! Men vi fik skabt en masterplan for museets trinvise udvikling, der faktisk er holdt gennem alle mine år på stedet. Men det er ikke billigt at bygge både faciliteter og ikke mindst samlinger op. Men ud over egen indtjening og offentlig støtte fik vi bl.a. utrolig velvillig bistand af både personligheder som nyligt afdøde Tage Sørensen (stor mæcen), Henning Kruse, Kurt Skov m.fl. - samt fonde som A.P. Møller Fonden og Lauritzen Fonden. En omgangskreds som så også er en del af kernen i mit netværk – og som jeg stadigt bevæger mig professionelt i via bl.a. diverse bestyrelsesposter. Men nu altså uden for museets regi.
Og hvordan bliver en uddannet historiker så til en professionel forretningsmand?
Ja, for mig var der kun en vej at gebærde mig på som administrativ leder og iværksætter. Learning by doing hen ad vejen. Det er jo ikke et job, jeg er uddannet til, men jeg har haft utroligt gode medarbejdere, og har mødt masser af støtte lokalt, som sagt. Så selv om museet er vokset gevaldigt i både fysisk størrelse og formidlingsmæssigt omfang, så er det også lykkedes meget via skridt for skridt-metoden.
Ambitionerne var store fra start, men vi har kun kunnet opfylde dem ved at tage skridtene i de længder, vi har kunnet følge med til. Og visse ellers fagligt udmærkede ideer og projekter er da også simpelthen taget af bordet, fordi de ikke var levedygtige ud fra rent driftsøkonomiske overvejelser. Det skal man også lære sig – grundigt – hvis man vil begå sig som museums-CEO. Men jeg er oprigtig talt stolt af, hvad vi har opnået i min tid.
Hvorfor så sige stop på vej mod toppen – museet skal vel endnu videre?
Det skal det, og det kommer det. Men ikke med mig ved roret. Jeg tog den beslutning, at jeg skulle prøve noget andet med mit professionelle liv. Og ville ærlig talt også gerne lettes lidt for administratorens åg. Succeser kommer jo ikke af sig selv og af gode kontakter. Det er rigtigt meget hårdt arbejde, og det gælder, uanset om man arbejder i yderst konkurrenceprægede brancher som de maritime - eller skal formidle på musealt niveau. Varen skal sælges, og flowet bag kulisserne skal køre.
Og det er da mildt sagt ikke fordi, jeg får tiden til at gå med at pleje haven – kun. Ud over diverse bestyrelsesposter, meget spændende arbejde, er jeg bl.a. i gang med en ny bog om offshore og Mærsk. Et af mine personligt store interesseområder. Og så er jeg involveret i et meget, meget spændende projekt på tv-siden, der handler om to af de største danske maritime opdagelsesrejsende. Mere end det hint løftes ikke lige nu… Men uanset hvad. Så har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg satsede på en ny seniorkarriere. Det har faktisk været en fantastisk genstart.
CV
Morten Hahn-Pedersen, født 1956
Cand.mag. i historie og kunsthistorie, Århus Universitet, januar 1983
Museumsinspektør Søfartssamlingerne i Troense/Svendborg Museum 15/1 1983-31/1 1988
Direktør, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg 1/2 1988-30/6 2015
Seniorforsker, Center for Maritime og Regionale Studier, 1/10 1994-30/6 2015
Freelance forsker, formidler og rådgiver, 1/7 2015-
