Personligheden sendte Kasper til USA
27-årig går ind i opbygning af Dan-Bunkerings nye amerikanske kontor med liv og sjæl.
"Jeg ville egentlig gerne til Singapore, det er verdens shipping-mekka. Men da jeg snakkede med min arbejdsgiver om min fremtid, så kom vi frem til, at det måske var meget bedre for mig, hvis jeg var med til at starte et helt nyt kontor op i USA, hvor jeg kunne tilføre en Dan-Bunkering-dna til kontoret, da min chef og kollega Mads er fra en tidligere konkurrerende virksomhed," fortæller Kasper Rosenberg til fyens.dk.
Læs også: Dan-Bunkering åbner nyt kontor i USA
Kaspers opgave er at opbygge en ny kundeportefølje fra starten. Det indebærer både at ringe kold canvas, præsentere Dan Bunkerings forretningsmodel og holde fat i kunderne på en anden måde end i Europa. Her passer Kasper Rosenbergs udadvendte personlighed lige til det amerikanske publikum, forklarer han.