Det Blå Danmark tyvstartede Folkemødet i Københavns Havn
UDDANNELSE: 'Folkeskibet Maja' var rammen, da tre store maritime organisationer indledte årets Folkemøde med fokus på uddannelse.
Foto: Ebbe Fischer
De faglige repræsentanter kommer til Bornholm for at fortælle politikerne, og til dels pressen, hvad de mener er vigtigt at fokusere på, og Det Blå Danmarks repræsentanter vil i høj grad sætte spot på uddannelse i år.
Det blev klart, da de maritime organisationer - Danmarks Rederiforening, Danske Havne og Danske Maritime - lagde op til det kommende folkemøde under dækket. Et halvt hundrede gæster havde trodset regn og blæst for at deltage, og debatten var lystig og i Folkemødets tradition for god tone.
Debat om bord
Der blev først sat spot på kampagnen World Carrers, der har kørt siden 2006 som en samlet indsats fra Det Blå Danmarks side. Da kampagnen startede i 2006, var kendskabsgraden til Det Blå Danmark blandt de 18-28-årige blot fire procent. Men det tal er vokset til 49 procent i 2015.
Men trods de gode resultater kommer Det Blå Danmark, i lighed med andre sektorer, alligevel til at mangle faglært arbejdskraft. Og det problem blev diskuteret med Henrik Kjærgaard, næstformand i Dansk Metal, samt Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Jakob Engel-Schmidt, i centrum.
Mens tilhørerne hyggede sig med øl, chips og sodavand. Og kunne stille spørgsmål. Henrik Kjærgaard åbnede med en bredside, afleveret med et smil, til sin politiske modpart.
”Vi kommer til at mangle uddannede faglærte. Inden for metalbranchen alene regner vi med, at vi i 2025 kommer til at mangle omkring 25.000 faglærte i metalområdet,” påpegede han og fortsatte:
Opråb modtaget
”Det groteske er, at det optag, vi ser på de akademiske uddannelser på universiteterne, aldrig har været større, end det er nu. Hvis man ser på de akademikere, der bliver uddannet nu, og ser dem, der bliver optaget, og spoler frem, ja, så vil vi i 2030 have en kvart million flere akademikere i det her land, end vi har i dag,” sagde han og fortsatte sin pointe.
”Det koster kun staten 82.000 per lærling, der bliver udlært inden for metalsektoren. Mens en akademiker koster 558.900 kroner. Og hvis man lægger SU oveni, hedder tallet 122.000 for de faglærte, som får SU på grundskole. Og 996.500 kroner for en akademiker,” sagde Henrik Kjærgaard og understregede, at der altså er arbejde til lærlingene.
Herfor var Jakob Engel-Schmidt lydhør.
”Jeg er helt åben for at lave tiltag og flytte midler fra gymnasiet til erhvervsuddannelser. Og politisk er der en kæmpe vilje til at gøre noget ved det her område i øjeblikket,” fastslog han, men opfordrede også branchen til at gribe de muligheder, der allerede eksisterer.
Bred enighed
En anden af deltagerne var Socialdemokraternes havneordfører, Lea Wermelin, som er folketingsmedlem og valgt på netop Bornholm. Hun har været med til en række folkemøder, og hun er på linje med Jakob Engel-Schmidt:
”Jeg er meget enig i, at vi skal have fokus på, at der kommer til at mangle faglærte i fremtiden, og selvfølgelig også i forhold til Det Blå Danmark. Så politisk er vi ved at få det på dagsordenen, men vi har ikke løst udfordringen endnu,” sagde hun.
”Her mener jeg også, der er bred politisk enighed i forhold til, at vi gerne vil have flere unge til at vælge den faglærte vej, sagde hun og understregede, at Folkemødet kan være med til, at man mødes og får løst problemet:
”Folkemødet handler jo også om at få os til at tænke lidt over den politiske kultur og politiske debat, så man er lidt mere åben over for andres holdninger. Så man tør lytte lidt mere og tør satse lidt mere – og f.eks. blive testet på paratviden.”
Sidstnævnte med reference til, at hun havde en venskabelig "sænke-slagskibe-dyst" mod sin kollega fra Venstre foran dagens deltagere til stor morskab for salen.
