’Danmark’ har sat kurs mod Rio via Kattegat og Horsens
UDDANNELSE: Der var tid til et besøg i dansk havn, inden skoleskibet går sydover mod OL i Rio. Det blev så med Horsens som guldvinder. Mens man om bord mest af alt glæder sig til at komme til søs for alvor. Søfart tog så også til Horsens for at høre sidste nyt.
Kaptajn Kurt Andersen er klar ved nathus og ror. Kursen er sat mod Rio. Men skal det gå nord om UK eller gennem Kanalen...Foto: Erik Brandt-Jensen
”Vi er klar. Faktisk mere end klar mentalt. Og det gælder både besætningen og eleverne. Hvad eleverne angår, har de jo været gennem værkstedsskolen og fået tid til at lære hinanden og os fra den faste besætning at kende. Og det er en forventningsfuld flok, kan man roligt sige. Mange af dem er jo ganske vist helt grønne nybegyndere, når det gælder søen, men de er som helhed et velfungerede team allerede, vil jeg godt skrive under på,” fortæller Kurt Andersen.
Mere end klar til sejlturen
”Og det går igen fint med at integrere udlændinge i besætningen. Og at køre det hele på engelsk. Vi har jo dels fire brasilianere (og en lærer. Red.) fra vores samarbejdsskole Ciaga med, dels har vi elever fra flere andre lande. Herunder en pige så langt værk hjemmefra som Tongaøerne i Stillehavet. Hun er dygtig og har sejlet på sejlskibe før, men nu kan vi så – hvis hun forhåbentlig består prøverne – hjælpe hende til også at få papir på, at hun faktisk er sømand m/k. Det er sådan noget, der gør en lille forskel.”
”Hvad besætningen angår, er vi også helt klar på at komme afsted efter en ret lang vinter, hvor der har været masser af opgaver at tage vare på. Dels med skibet og renoveringsarbejdet, dels med forberedelser til selve opholdet i Rio. Nu får vi så et par dage her, hvor eleverne kan lære lidt om at præsentere skibet – om bord og under landlov – og så er det ellers to dage i Kattegat, inden det går løs for alvor. Men ”alvoren” har da i øvrigt meldt sig for nogle stykker allerede, idet vi havde de første ”udbrud” af søsyge på vej herned, selv om vinden ikke var på mere end ca. 10 meter i sekundet.”
”Men det hører jo også med, og jeg har beroliget med, at det er en forventelig reaktion, der bare kræver lidt tilvænning. Uden at komme for meget ind på, at skibet nok har været igennem værre søgang end det, vi havde på vejen her ned til Horsens. Og nok kommer det igen.”
Alvoren forude
Alvoren venter ifølge Kurt Andersen ellers først, når ’Danmark’ står ud i Skagerrak. Her skal han tage pejling på, om kursen mod første stop på Tenerife skal lægges gennem Den Engelske Kanal eller nord om de britiske øer. Det afhænger af senest muligt modtage vejrmeldinger. Og uden seriøs sejltræning bag besætningen skal der vælges den mest sikre rute.
”Det bliver lige til et par dage i Kattegat, hvor vi vil fokusere på sejløvelser, men tiden er jo en afgørende faktor her, så vi skal afsted. Undervejs runder vi så kun et stoppested med anløb af Tenerife. Det bliver i øvrigt mere end 50 gange, at skibet har været der. Og det er vist ved at være skibets rekord-anløbshavn. Undervejs skal vi så have fokus på undervisning og sejlads – men også på finjusteringen af riggen efter den store masterenovering i vinter,” fortsætter Kurt Andersen.
Arbejde i riggen
Den side af sagen er skibets overstyrmand, Jesper Amholt, primus motor for. Og det bliver ham og skibets driftsbesætning, der kommer til at tage sig af arbejdet med at få de sidste detaljer på plads i riggen.
”Det har så langt været et stort arbejde, hvor vi mest blev udfordret af alle de små ”overraskelser”, der dukkede op med møtrikker, skiver, bolte osv., der trængte til enten udskiftning eller overhaling. Det er jo ofte ikke lagervarer, vi snakker om, men ting, der skal fremstilles på ny ud fra bedst mulige koncept i forhold til originalen. Det, vi så mangler nu, er finjusteringer rundt omkring i riggen. Men det bliver et arbejde, som jeg selv sammen med vores meget dygtige bådsmand og absolut fuldbefarne kvartermestre skal stå for. Det er lidt over elevniveau.”
”Og alt i alt vil det hele give små ændringer i forhold til de gamle tegninger. Så jeg satser på, at jeg kan lave et nyt sæt tegninger over mast og rig, når vi er færdige. Til supplement af det sæt, som skibets tidligere kaptajn Otto Bentsen lavede for mange år siden – og som jeg selv har støttet mig meget til, efter at jeg fik gravet dem frem fra en glemt skuffe på Det Kongelige Bibliotek,” forklarer han.
Læs også:
100 personer og tre-fire kokke
Læs også:
På vej til Rio – og videre ud i livet
