Maersk Line forventer øget konkurrence i Latinamerika
CONTAINER: Regionen syd for USA nød godt af råvareprisernes himmelflugt i 00’erne. Siden er vækstraterne faldet, men Maersk Line forventer ny damp på kedlerne trods Brasiliens krise.
Callao containerhavn tæt ved Lima er blandt regionens største. Og Peru er blandt de lande, der omfavner frihandel og har fremgang. Foto: Wikimedia
Det er blandt pointerne i Maersk Lines nyeste handelsanalyse, der dækker frem til februar i år. Her vurderer chefen for Maersk Line i Latinamerika og Caribien, Omar Shamsie, at man vil se øget konkurrence som følge af de sværere betingelser.
”Med global efterspørgsel på en all-time low, er de latinamerikanske økonomier tvunget til at konkurrere mere med hinanden end nogensinde før,” udtaler han i rapporten og påpeger, at handlen på ingen måde er gået i stå.
”Vi har set et øget fokus på investeringer i eksport i regionen,” fastslår han.
Nye handelslinjer
Landene har lært, at de er sårbare, hvis de kun fokuserer på Europa, Kina eller USA. I stedet bør de arbejde på at diversificere deres handelsforbindelser så meget som muligt ifølge rapporten, og det er præcis, hvad de har gjort.
Bl.a. har en række lande udbygget deres forbindelser til Mellemøsten, Afrika og det øvrige Asien samtidig med, at man holder fast i de "gamle" handelsforbindelser. Et godt eksempel på dette er den nye TPP-handelsaftale - Trans-Pacific-Partnership. Den vil sandsynligvis bidrage til at øge handlen over Stillehavet allerede på kort sigt, påpeger en række eksperter.
I forlængelse af de nye muligheder annoncerede Maersk Line i slutningen af maj en optimering af sit såkaldte AC-netværk med lanceringen af en ny service. En ny rute, der forbinder Latinamerikas vestkyst med Asien, og som vil operere fra slutningen af juni i år.
Mærsk udvider netværk
Målet er at give en bedre havnedækning og reducere transittider på udvalgte ruter. Maersk Line vil desuden reducere størrelsen på de skibe, der opererer på A2, og dermed vil man introducere en tredje rute på netværket.
Kapaciteten på AC-netværket vil være den samme, men man forventer, at det større netværk vil give ny værdi til kunderne. Det forklarer Dean Rodin, Maersk Lines head of Trade for Latin America & Oceania:
“Vi optimerer vores Asien-Latinamerika-netværk for at give vores kunder hurtigere adgang til deres markeder med det formål at styrke deres business-vækst. Disse tiltag vil gavne vores kunder qua hurtigere levering af fragt samt en mere direkte dækning.”
Reefer-teknologi
Landbrugsprodukter har traditionelt udgjort en stor del af den latinamerikanske eksport. Og selvom industriproduktion i dag udgør en stor del af eksporten, er landbruget stadig essentielt. I den forbindelse kan økonomierne profitere af en forbedret reefer-teknologi.
De nye kølecontainere er ganske enkelt bedre end de gamle. Handelsrapporten fra Mærsk fremhæver Colombias investering i avocado-produktion som et eksempel på, at nye reefer-containere gør det nemmere for latinerne at konkurrere på de internationale markeder. Både med deres naboer og med lande langt væk.
”Udviklingen er hjulpet af investeringer i reefer-container-teknologi, som kan kontrollere atmosfære og temperatur, hvilket giver (landbrugs) produkter mulighed for at rejse længere end nogensinde før,” påpeger Omar Shamsie.
Problemet Brasilien
På Sydamerikas østkyst ligger regionens supermagt, Brasilien. En supermagt, der gennemlever en krise med recession samt politiske korruptionsskandaler. En meget omtalt rigsretssag mod præsident Dilma Rousseff er indledt.
Ud over korruptionsanklagerne bliver den suspenderede præsident også klandret for at have ført en alt for protektionistisk politik. Hendes forgænger i Arbejderpartiet, ”Lula” da Silva, var en større pragmatiker. Han sad imidlertid i netop den periode, da råvarepriserne boomede.
Lula var præsident fra 2002 til 2010. Han var umådelig populær og udpegede sin efterfølger, som siden blev valgt ind med sikker margen. Nu er Dilma suspenderet. Hun har imidlertid fået lov til at blive i præsidentpaladset i Brasília, indtil en afgørelse på sagen er fundet. I mellemtiden styrer vicepræsident Michel Temer så megalandet, der ifølge økonomer kan forvente krise en rum tid endnu.
Nyt håb i Argentina
Brasiliens krise har smittet af på Argentina, Sydamerikas næststørste økonomi, siden Brasilien er et vigtigt eksportmarked for argentinerne. Eksempelvis faldt eksporten for februar 2016 med ni procent set i forhold til samme periode sidste år.
Henrik Hansen er en dansk immigrant, som har boet i Sydamerika siden 2007. Han ejer et storlandbrug på den argentinske pampas – det enorme græssletteområde mellem Andesbjergene og Atlanterhavet. Og han har ansvar for 11.000 hektar jord og 6.000 stykker kvæg. Han følger udviklingen tæt og mærkede optimismen, da den liberale præsident Mauricio Macri blev valgt i november.
”Det første, Macri gjorde, efter han var blevet valgt, var at flyve op og besøge den brasilianske præsident. Og han blev modtaget som en rockstjerne i Brasilien. Hans budskab er, at nu skal vi have gang i en handelsaftale med EU, nu skal vi have åbnet op for markederne,” sagde Henrik Hansen til Søfart i december.
Macri kan og vil forandre Argentina, der har ageret særdeles protektionistisk under den tidligere præsident Cristina Kirchner. Men eksperter regner med, at hans reformer først slår igennem i 2017.
Frihandelszonen
Mens de to store sydamerikanske lande de senere år har ageret protektionistisk, er udviklingen gået den anden vej på Stillehavskysten.
Her er Chile verdens mest åbne økonomi – intet mindre. Det lange Stillehavsland med 18 mio. indbyggere har privilegeret adgang til over 90 procent af verdensmarkedet, herunder bilaterale frihandelsaftaler med Kina, EU og USA.
I tak med, at de aftaler har udfoldet sig, har Chile udviklet sig til det rigeste land i Latinamerika målt pr. indbygger. Det er ikke gået ubemærket hen i regionen, og en række andre lande er siden gået i chilenerenes fodspor. Senest har Pacific Alliance set dagens lys – en frihandelsorganisation, der med EU som forbillede dækker et enormt marked (Mexico, Chile, Peru og Colombia). Det vil sandsynligvis generere endnu flere laster.
Latinamerika udgør 12 procent af den samlede volumen i Maersk Line.
