Cuba-handel åbnes - men store forhindringer består
SANKTIONER: Maersk Line er blandt de rederier, der nu tilbyder transport af containere til Cuba. Men store forhindringer består, selvom sanktionerne langsomt løftes.
I det forum har USA’s sanktioner længe været ildeset. USA handler jo lystigt med et-partistater som Kina, påpeger latinerne, som længe har presset på, for at sanktionerne skulle løftes. De anser Cuba som en broderstat, og det har kostet USA politisk goodwill i baghaven at opretholde sin boykot.
Knap et år senere, i marts 2016, besøgte Barack Obama så Havana. Besøget blev anset som en ny milepæl, og en normalisering af forholdet til østaten, der var allieret med Sovjetunionen under Den Kolde Krig, er nu på skinner. Imidlertid er der langt endnu, før alle amerikanske sanktioner er løftet.
Historisk åbning
Med Cubas strategiske placering in mente kan volumen af handlen blive langt større end blot eksport og import fra Caribiens største ø, der rummer 11 mio. indbyggere. Men der er altså et stykke vej endnu, inden østaten indgår på almindelig vis i den globale handel - på trods af den yngre Castros anstrengelser.
Raul Castro overtog i 2008 efter sin bror Fidel, og han har arbejdet målrettet på at åbne Cuba og indføre en form for statstyret kapitalisme. Ikke mindst i erkendelse af, at sponsorhjælpen er ved at tørre ud.
Sovjetunionens støttede i mange år cubanerne, men efter sammenbruddet i 1991 tørrede hjælpen ud. Siden tog Venezuela over med socialisten Hugo Chávez og nu Nicolás Maduro i spidsen. Men sidstnævnte har gigantiske problemer, ikke mindst pga. olieprisens fald, og der er ikke overskud til at sponsorerer en socialistisk allieret på Cuba.
Cubas industrier inkluderer petroleum, nikkel, medicinalprodukter og tobak, mens det caribiske land importerer madvarer, maskineri og kemikalier.
Mærsk er med
Som et godt eksempel på udviklingen har Maersk Line i april åbnet en rute til Cuba, til Mariel tæt ved Havana, og transporten går nu fra en lille håndfuld havne i Nordeuropa hertil.
Det drejer sig om Rotterdam i Holland, tyske Bremerhaven, Tilbury i Storbritannien og Cork i Irland, som skal sikre handelsforbindelserne fra Nordeuropa til Cuba, og rederiet bryster sig på sin hjemmeside af de hurtigste transittider.
Samhandlen vil givetvis stige med årene, og USA har nu en ambassade i østaten og har lempet nogle af sine økonomiske sanktioner. Cuba er dog fortsat underlagt en økonomisk embargo fra USA’s side. Barack Obama har bedt den amerikanske kongres ophæve embargoen, men det har Republikanerne indtil videre blokeret for.
Den amerikanske kongres kan fortsat blokere for en endelig normalisering af forholdet til Cuba, og mange republikanere er fortsat imod. De fleste eksperter regner imidlertid med, at forholdet bliver normaliseret inden for de nærmeste år, siden interesserne er for store til, at en boykot giver mening på den lange bane.
Maersk Line har ikke ønsket at kommentere denne artikel.