Transportboss hædres endnu engang
Økonomisk Ugebrevs nye direktørrating toppes denne gang af direktør fra transportsektoren, der snupper tronen fra Novo Nordisk.
"Det, jeg godt kan lide, er, at han kommunikerer i klartekst. Der er ikke så mange hemmeligheder og svinkeærinder. Analytikere får svar på spørgsmålene og bliver taget seriøst. Når direktører svarer klart, viser det, at de tænker i samme baner som investorerne, og så har de fat i den lange ende," siger Frans Høyer, aktieanalytiker i Jyske Bank, til Økonomisk Ugebrev.
Jens Bjørn Andersen har skubbet Novo Nordisk-topchefen, Lars Rebien Søren, af førstepladsen i årets rating, der er baseret på karakterer fra 26 aktieanalytikere og porteføljemanagere.
Ud over DSV og Novo Nordisk har også Vestas' Anders Runevad, Royal Unibrews topchef, Henrik Brandt, og Coloplasts Lars Rasmussen taget plads i top fem.
Kilde: Npinvestor