23948sdkhjf

Direktøren for Danmarks Rederiforening besøgte Martec

Adm. direktør for Danmarks Rederiforening, Anne Steffensen, besøgte onsdag 12. august Nordjylland og lagde bl.a. vejen forbi Martec. Anne Steffensen fik en introduktion til Martec og udviklingen i de maritime uddannelser, som udbydes i Nordjylland. Martecs tilknytning til de mange maritime virksomheder i regionen var også på dagsordenen.

Anne Steffensen bemærkede, at det var positivt at se, hvordan bl.a. Martec medvirker til at sikre, at unge mennesker også i Nordjylland har gode muligheder for at få en karriere inden for Det Blå Danmark, og at Det Blå Danmark kan få de rigtige kompetencer ved uddannelse, som også indbefatter efteruddannelse og opgradering.

"Vi er glade for, at direktøren for Danmarks Rederiforening tog sig tid til at besøge Martec og prioriterede at se og høre om vores maritime uddannelser og offshore kursusportefølje," udtaler Martecs direktør, Pia Ankerstjerne. 

Vejen gik også forbi det ny-renoverede skolehjem på Martec Nord, ligesom det igangværende bygge -og renoveringsprojekt på Martec Syd blev inspiceret.
 
Kilde: Martec

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095