23948sdkhjf

Gigantkollaps hos tysk gigant styrer uden om det maritime

Danske brugere af udstyr, der tidligere har været serviceret af selskaber under den tyske gigant-koncern Imtech, slipper for at havne i slipstrømmen på skadeslidte. Imtechs maritim-elektroniske arm, Royal Imtech BV med sæde i Holland, er således allerede reddet og i gode maritime hænder hos en anden gigant – den hollandsk-baserede Pon-gruppe.
 
Bag om hele Imtech-kollapset gemmer der sig så vist en net skandalehistorie omkring underslæb, fupinvesteringer osv. i multi-millionklassen– og for den maritime branches vedkommende: Tvungne dumpingpriser af materiel og service over for kunderne med henblik på at skaffe hurtige likvider. Herunder service etc. på dansk produceret udstyr fra Cobham (tidligere Thrane & Thrane og Sailor).
 
Men med Pon-gruppens intervention er alle Imtechs maritime porteføljer (Royal Imtech B.V.) overtaget og søges ført videre stort set uændret – om end i ny organisation. Og med nye visitkort på bordet, så at sige. 
 
Hos danske konkurrenter, som Polaris Electronics, hilses udviklingen i øvrigt nærmest velkommen – idet det med adm. direktør Klavs Torps ord ikke ændrer på, at man har konkurrenter derude. Men at markedet måske kan tage en puster fra at skulle slås med et urealistisk lavt prisniveau. Hvilket rederikunderne så måske vil skulle ærgre sig lidt over.
 
Kilde: Imtech / Polaris Electronics
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125