Maersk Line optimerer vejrprogram
Aktuelt er der tale om en kombinering af ABB's Octopus-moniteringssystem og Meteogroups SPOS Seakeeping-softare. Systemet skulle som add-on til det generelle system give skibsledelsen bedre mulighed for at vurdere et skibs givne sejlads- og lastekondition i forhold til vejr og vind – og bedre mulighed for at reagere i tide i forhold til risikable reaktioner.
Maersk Line bekræfter aftalen, men tilføjer, at der er tale om et opgraderingsværktøj, og ikke om et decideret systemskifte på området. Advarselssystemer af ovennævnte type kan have stor værdi i forhold til situationer, hvor skibe bevæger sig ud i søkonditioner, hvor risikoen for at tabe containere over bord er til stede. F.eks. i tilfældet fra februar 2014, hvor 'Svendborg Mærsk' i Biscayen måtte se ca. 520 containere forsvinde ud over skibssiden.
Kilde: Maersk Line/ABB