DFDS forventer højere driftsresultat efter godt andet kvartal
Efter at have lagt et fint andet kvartal bag sig løfter rederiet DFDS sin forventning til helårets driftsresultat. Oven i hatten foreslår rederiets bestyrelse at indføre halvårlige udbyttebetalinger samt et aktiesplit.
Det fremgår af DFDS' halvårsregnskab, der er præsenteret torsdag morgen.
Rederiet øgede omsætningen i andet kvartal med fire procent til 3,4 mia. kroner. Samtidig blev driftsresultatet (Ebitda) før særlige poster øget med 37 procent til 551 mio. kroner. På bundlinjen hentede DFDS et resultat før skat på 319 mio. kroner mod 231 mio. kroner i sidste års andet kvartal.
Alle shipping-forretningsområderne forbedrede deres resultater i andet kvartal, med særlig stor fremgang for områderne Passenger og Channel. Mængdevæksten for både fragt og passagerer var højest på ruter, der anløber Storbritannien.
Højere priser og effektiv drift

Højere priser på nogle markeder og mere effektiv drift bidrog også til resultatforbedringen. Resultaterne for logistik-aktiviteterne var som helhed på linje med forventningerne.
"Vores shipping-aktiviteter leverede endnu et stærkt kvartal understøttet af fordele fra kundefokus, vedvarende forbedringer og mængdefremgang, der var højere end forudset.
Vi er meget tilfredse med at have opnået gruppens mål om et afkast på den investerede kapital på mindst 10 procent. I både shipping og logistik fortsætter vi arbejdet med en række muligheder for at løfte resultatet yderligere," udtaler Niels Smedegaard, administrerende direktør hos DFDS, i regnskabsmeddelelsen.
1,8 til 1,9 mia. i driftsresultat
Som følge af resultatet for andet kvartal og forventninger om fortsat vækst øges forventningen til Ebitda i 2015 til 1,8-1,9 mia. kroner før særlige poster fra 1,65-1,75 mia. kroner i maj og 1,55-1,65 mia. kroner ved årets begyndelse. Forventningen om en omsætningsvækst på tre procent er uændret.
Desuden oplyser DFDS, at bestyrelsen foreslår at indføre halvårlige udbyttebetalinger og at betale et foreløbigt udbytte på ni kroner pr. aktie a 100 kroner i september som et ekstraudbytte i år.
Herudover foreslås hver aktie a 100 kroner delt i fem aktier a 20 kroner. Som led i aktietilbagekøbsprogrammet foreslås 350.000 aktier (før split) annulleret.

Kilde Ritzau Finans