23948sdkhjf

Scandlines sparer på energien i havn

Scandlines har investeret i energistyring i bygningerne på havnene i Rødby og Gedser. Energistyringen har allerede givet besparelser. Man er blandt andet blevet opmærksom på ventilationsanlæggets driftstider og har ændret dem. Ved at nedjustere antallet af driftstimer samt indblæsningstemperatur kan Scandlines således spare cirka 25.000 kr. om året pr. anlæg. 

Det internetbaserede program ”MinEnergi” fra selskabet EnergiData samler alle målerdata fra havnebygningerne i Rødby og Gedser. På den måde har man styr på forbruget af el, vand og varme helt ned på timebasis. Derudover modtager en medarbejder hos Scandlines en alarm ved overforbrug. Samtidig kan personalet i de administrative funktioner nemt hente relevant data om energiforbruget.

Havneinspektør for Scandlines i Rødby og Gedser Fritz Kristensen er glad for den nye energistyring. ”Det giver en stor tryghed, at vi nu kan overvåge vores energiforbrug time for time og modtager alarmer, hvis et forbrug er for højt,” siger han. ”Samtidig kan vi gå ind og se på, om der er nogle steder, hvor vi kan energioptimere og foretage nogle ændringer i vores forbrug.” 

Kilde: EnergiData
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111